Nye seniorkonsulenter hos TechPeople

TechPeople har udvidet sin konsulentstab med Michael Grønbæk og Robin Surlykke Hansen. Begge trækker på omkring 20 års udviklingserfaring inden for embedded software.

TechPeople udvider staben af sin konsulenter med Michael Grønbæk og Robin Surlykke Hansen.
IMAGE
Robin Surlykke Hansen har knap 20 års erfaring som udvikler og hans fokus ligger på industrielle applikationer. Som softwareudvikler hos SELCO har han bl.a. arbejdet med systemer til den maritime verden. SELCO udvikler systemer til overvågning af skibsmotorer og elektriske fordelingssystemer på skibe og systemer til monitorering af dieselgeneratorer på svært tilgængelige steder, f.eks. østater og ørkenområder. Robin Surlykke Hansen har også udviklet industriel software til slagterier hos SFK. Og ikke mindst har han i ti år bag sig som senior software design engineer i Nokia, bl.a. med fire år hos Nokia i England.
IMAGE
Michael Grønbæks kompetencer ligger inden for Linux, C og C++. Han kommer oprindelig fra Linux-verdenen, men har undervejs i sin karriere lært sig at arbejde i en række andre teknologier også, bl.a. Microsoft .Net og Android. Desuden har han omfattende erfaring inden for projektledelse, både på teknisk og administrativt niveau, bl.a. som Scrum Master hos DIBS og som it-projektleder på Københavns Universitet, Rambøll Informatik og KMD. Michael Grønbæk har desuden arbejdet som udvikler hos Motorola, i-data og Dansk Software A/S. Han er uddannet datamatiker og fik sit første job i 1995, mens han skrev speciale.

TechPeople er et konsulenthus med speciale i at udvikle embeddede løsninger samt IT & forretningssystemer. Udover egne fastansatte har vi et stort netværk af konsulenter i ind- og udland. TechPeople, der har hovedkontor i Herlev, er grundlagt i 2010 af Kim Fahrenholtz, tidligere en af ejerne af Embedit A/S. I 2012 fusionerede TechPeople og norske Data Respons konsulentafdelinger. Persongalleriet bag TechPeople har omkring 17 års solid erfaring fra konsulentbranchen.

1/12 2016