Shin-Etsu Polymer øger samarbejdet med Vallentin Elektronik

Vallentin Elektronik kan nu også tilbyde termiske interfacematerialer fra firmaets mangeårige samarbejdspartner Shin-Etsu.

Vallentin Elektronik har været distributør for det japanske firma Shin-Etsu Polymers i mere end 20 år. Shin-Etsu har i mange år fabrikeret en serie termiske interfacematerialer, og på programmet har firmaet en komplet serie i form af hard pads, soft pads, ultra soft pads, phase change materialer og dobbeltklæbende tape.

Disse materialer har Shin-Etsu indtil nu hovedsageligt afsat på de asiatiske markeder. Men nu er det besluttet at lancerer dem i Europa, og i den forbindelse har Shin-Etsu valgt at samarbejde med Vallentin Elektronik i Danmark, Sverige og Norge.

Vallentin Elektronik har siden etableringen i 1977 leveret aktive og passive komponenter samt termiske  løsninger til den elektronikproducerende industri i Danmark og omkringliggende lande. 
For nyligt udvide firmaet kapaciteten på det termiske område med ansættelsen af Håkan Persson, der kommer fra en stilling som produktchef hos Bergquist Company.

11/5 2015