STRONGIT vil nu også fokusere på automation
Konsulentvirksomheden STRONGIT ApS, med afdelinger i Gråsten, Vejle og Ballerup, tilbyder konsulentydelser inden for apparatudvikling. Nu rettes blikket imidlertid også mod automationsområdet.
Konsulentvirksomheden STRONGIT ApS, med afdelinger i Gråsten, Vejle og Ballerup, har siden etableringen i 2010, oplevet fremgang år efter år, og firmaet har opnået en position, som en af de væsentligste spillere på markedet for konsulentydelser inden for apparatudvikling (embedded udvikling).- Vi driver en yderst sund forretning med en kundeportefølje, som bliver større uge for uge, og som omfatter alt fra mindre virksomheder, til de helt store spillere herhjemme. Vi har nogle rigtig dygtige og erfarne konsulenter, der løser deres opgaver til perfektion hos kunderne. Vi har opnået et godt ry og navn inden for det embedded område i Danmark – eller sagt på moderne dansk, vi har et godt brand, siger Peter Eberle, der er direktør i STRONGIT.
Tiden er nu kommet til yderligere forretningsudvikling og derfor har STRONGIT valgt at satse stort inden for automation.
- Vi vil ud og tilbyde konsulentydelser inden for automationsområdet. Dvs. udvikling og implementering af avancerede løsninger til styring, regulering, overvågning og dataopsamling til industrien. Vores ydelse vil primært være SW og HW, både funktionsmæssig SW/HW og sikkerhedsmæssig SW/HW samt CE-mærkninger og andre godkendelser, som kræves til maskin- og procesanlæg. Vi kan varetage hele paletten, fra udarbejdelse af kravspecifikationen på maskin- eller procesanlægget til design, realisering, test og levering eller være en del af dette, helt afhængig af situationen og behovet hos kunden, siger Peter Eberle.
- For nogle af vores eksisterende kunder er det naturligt at vi også behersker automationsområdet, men samtidig åbner det også op for nye muligheder med nye potentielle kunder, som vi endnu ikke har haft samarbejde med. Vi tager al vores erfaring fra tidligere, vores forretningskoncept og vores måde at drive forretning på og adderer med nogle meget erfarne automationsfolk, og så er vi overbevist om at vi har et godt fundament til
at skabe og udbygge dette nye forretningsområde, siger Peter Eberle.