Syntetisk afdækningsmaske uden latex eller ammoniak

Syntetisk afdækningsmaske uden latex eller ammoniak

Electrolube PCS er en syntetisk maske til afdækning af stik, justerbare potentiometre og IC-sokler med mere, der bl.a. udmærker sig ved ikke at indholde latex eller ammoniak.

Afdækningsmaske til afdækning af stik, justerbare potentiometre, IC sokler og andre komponenter, der ikke ønskes lakeret eller bølgeloddet, er ofte lavet på basis af latex, og dermed med et indhold af ammoniak. Ganske vist kun ganske lidt, men nok til at mange ikke har villet bruge det.

Det problem har Electrolube nu afhjulpet ved at lave en helt ny og syntetisk afdækningsmaske, der ikke indeholder hverken latex eller ammoniak, og derfor er lugtfri.
PCS forhindre indtrængning af beskyttelseslakker/coatings, i konnektorer og komponenter som følge af kapillær effekt.

Har man behov for, eller ønske om, at lave en afstøbning af en komponent – måske til udstillingsbrug eller lignende, er sammenhængskraften i 'gummimasken' så god, at den kan bruges som 'støbeform' for gips med mere. Den syntetiske 'gummimaske' er ved påføringen lyserød, men ændre farve til mørkerød når den er færdighærdet.

Nærmere oplysninger hos den danske distributør:
Cypax A/S
tlf. 9710 11 88
www.cypax.dk

11/3 2015