TekPartner runder fire år
Udviklings- og konsulenthuset TekPartner runder nu de første fire år. Flere end 70 nationale og internationale kunder har indtil nu lagt opgaver hos firmaet.
TekPartner med hovedsæde i Herlev runder i disse dage de første fire år. Det har været en meget lærerig og succesfuld rejse, hvor der til dato har været over 70 nationale og internationale kunder igennem 'butikken'. Det gør med rette TekPartner til en betydningsfuld spiller i konsulent og projektudviklings-markedet, understreger firmaet i en pressemeddelelse.
Opgaverne har været mangfoldige. Lige fra den lille on-site konsulent opgave, til det altomfattende teknologiske partnerskab, hvor TekPartner har det fulde ansvar fra produkt specifikation til den færdige produktion. Kunden kan dermed fokusere på slutmarkedet og lade TekPartner tage sig af alt omkring R&D og produktionssupport.
Firmaets såkaldte Offshore strategi, der går under navnet ODS, begynder for alvor at få fat i det danske marked. Succesen opnås ved, at have projektledelse og kerne R&D discipliner på dansk grund blandt mennesker, der kender kulturen hos de ODS partnere, som står for resten.
TekPartner er for nyligt blevet Apple MFi certificeret, hvilket betyder, at firmaet kan tilbyde udvikling af såkaldte 'Appcessories'.
Væksten fortsætter, og TekPartner er derfor konstant på udkig efter nye ressourcer. Fredag d. 1/11 inviterer firmaet i øvrigt til 'åben fredagsbar' for alle freelance konsulenter i Danmark. Det er ideen, at konsulenterne i uformelle omgivelser kan netværke og lade sig inspirere af innovativ teknologi fra en gæstetaler - som denne gang kommer fra Freescale.