More Electronics udnævnt til distributør for Digi International i Norden og Baltikum

More Electronics udnævnt til distributør for Digi International i Norden og Baltikum

More Electronics indgår distributionsaftale med Digi International, der er en førende udbyder af 'System on Modules' (SOMs), konnektivitetsmoduler samt relaterede services.

More Electronics har netop annonceret en ny distributionsaftale med Digi International, der er en førende global udbyder af 'System on Modules (SOMs), konnektivitetsmoduler samt relaterede services. Distributionsaftalen dækker i Norden og Baltikum.

Digi International har hovedkvarter i Minnesota, USA, og firmaet leverer hardware- og softwareløsninger, der er designet til at accelerere udviklingen og sikre pålidelig og sikker implementering i industrielle og kommercielle miljøer. More Electronics vil tilbyde det komplette udvalg af Digi ConnectCore SOMs, single-board computere (SBC'er) samt den alsidige Digi XBee-familie af trådløse konnektivitetsmoduler.

- Vi er glade for at kunne tilbyde Digis løsninger til vores kunder. Deres omfattende portefølje af embedded platforme og trådløse forbindelser stemmer perfekt overens med vores ønske om at betjene industri- og IoT-udviklere i Norden og Baltikum. Med Digis produkter og løsninger kan vi tilbyde integrerede løsninger, der reducerer kompleksiteten og fremskynder produktudviklingen, forklarer Peter Frederiksen, CEO hos MORE Electronics. 

Digi ConnectCore-porteføljen inkluderer SOM'si industriel kvalitet baseret på NXP- og STMicroelectronics-processorer, herunder Arm Cortex-A7-, A9- og A55-kerner, med levetidsmuligheder på op til 15 år. Disse præcertificerede moduler og SBC'er hjælper kunderne med at opnå hurtigere time-to-market og er designet til krævende applikationer, der kræver pålidelig ydeevne, lavt strømforbrug og robuste tilslutningsmuligheder – både kablet og trådløst.

Digis XBee-moduler understøtter en bred vifte af protokoller, herunder cellulær (LTE), LoRa, Bluetooth, Zigbee, Wi-SUN og proprietært 2,4 GHz og sub-GHz mesh-netværk. Med et fælles footprint og modulært design muliggør XBee nem migrering mellem trådløse teknologier med minimalt redesign.

Digis cloud-baserede softwareværktøjer – herunder Digi Remote Manager, Digi ConnectCore Cloud Services og Digi ConnectCore Security Services, giver avancerede funktioner til fjernovervågning af enheder, konfiguration og sikre trådløse opdateringer på tværs af produktets livscyklus.

Der er et udviklingskit tilgængelig direkte gennem MORE Electronics, som understøtter hurtig proof-of-concept og dermed kort time-to-market.

27/8 2025