100 millioner kroner stor fibernet-indsprøjtning til Sjælland og Øerne

Danmarks største andelsejede energi-og fibernetkoncern, SEAS-NVE tilfører ekstraordinært det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne yderligere 100 millioner kroner til lynhurtigt fibernet.

Digital ulighed på tværs af Danmark og mangel på hurtigt internet må ikke stå i vejen for udvikling og vækst. Derfor vil energi -og fibernetkoncernen SEAS-NVE gennem datterselskabet Fibia bruge yderligere 100 millioner kroner på at sikre lynhurtig, stabil og sikker netadgang til særligt udfordrede områder i det vestlige og sydlige Sjælland, på Lolland, Falster og øerne

I dag slås 34 procent af husstandene i Region Sjælland med dårlig bredbåndsforbindelse ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen. Derfor har mere end hver tredje husstand problemer med hurtig og sikker adgang til helt dagligdags ting som at åbne deres e-boks, kommunikere digitalt med myndigheder og lægen eller arbejde hjemmefra. Små og mellemstore virksomheders administration er unødvendig langsommelig og børn og unge har svært ved bruge deres computere og ipads i skolearbejdet.

Den ekstraordinære investering på i alt 100 millioner kroner udmøntes i to forskellige initiativer på hver 50 millioner kroner. 50 millioner kroner skydes ind i SEAS-NVE’s helt nye pulje: 'Fiberpuljen' hos datterselskabet Fibia. Puljen åbner og kan søges fra i dag, den 16. januar og frem til den 15. marts via hjemmesiden www.fiberpuljen.dk.

De øvrige 50 millioner kroner skal få fibernet endnu hurtigere ud til de omkring 4000 borgere og virksomheder i regionen, der allerede har samlet tilstrækkeligt mange lokale ildsjæle.
Fiberpuljen er et markant privat supplement til statens bredbåndspulje, hvor Region Sjælland med 95 ansøgninger fik flest ansøgninger på landsplan i 2016, og langt fra alle behov blev imødekommet.

Lokale ildsjæle og ambassadører får væsentlig rolle

Lokale ildsjæle kan medvirke til at skabe tilpas efterspørgsel efter fibernet til, at udrulningen kan blive gennemført. Jo flere beboere og virksomheder, der står sammen om at ønske fibernet i et område, jo større er chancerne for at komme i betragtning.

Udvælgelsen af nye projekter vil ske ud fra kriterier, der minder om ansøgningskriterierne til statens bredbåndspulje, men med en højere vægtning af erhvervstæthed for at imødekomme behovet for vækst og udvikling i regionen.

- Med de 100 millioner kroner vil vi gøre en ekstra indsats for at fremtidssikre regionen, skabe vækst, bekæmpe digital ulighed og øge værdien af boligerne i Syd- og Vestsjælland og på Lolland-Falster og øerne. Regionens virksomheder, beboere, børn og unge skal have optimale forudsætninger i den moderne digitale virkelighed. Og lokalsamfundene i yderområderne skal havde bedst mulige vilkår for at tiltrække og fastholde nye beboere og skabe vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder, siger Jesper Hjulmand, administrerende direktør i SEAS-NVE.

Drømmeopgave for en andelsejet virksomhed

- Det er en drømmeopgave for en andelsejet virksomhed som vores. Alt går op i en højere enhed: Vi imødekommer andelshavernes udtalte behov, er med til at løse en væsentlig samfundsopgave og skaber samtidig en sund forretning, som vi forventer os meget af i fremtiden, siger Jesper Hjulmand.

Målet med den 100 millioner kroner store ekstrainvestering er at grave fibernet forbi yderligere 6000 bopæle og virksomheder end oprindelig planlagt i 2017. De 50 millioner kroner i 'Fiberpuljenø forventes at kunne passere 1500 til 2000 ekstra bopæle og virksomheder i yderområderne og de 50 millioner kroner, der skal sætte turbo på fibernetudrulningen til ildsjæle, der allerede står på venteliste, forventes at passere 4000 husstande.

- Som andelsejet selskab er vores ambition at tilbyde fibernet til alle i regionen. Det er et ekstremt ambitiøst projekt. Vi ville gerne nå ud til alle i morgen, men det kræver endnu flere milliardinvesteringer de kommende år end vi allerede har foretaget. Og økonomien skal hænge sammen, siger Jesper Hjulmand, der glæder sig til at tage første spadestik i 2017.

16/1 2017
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.