Cybersikkerheden er presset som aldrig før

Årets første måneder nåede nye højder, hvad angår cyberangreb, viser ny sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv. Knap 13 mio. ondsindede angreb mod danske hjemmesider er blevet afvist, men nye typer af trusler er begyndt at vise sig mere frem,

TDC Erhverv har udgivet deres Sikkerhedsrapport for første kvartal af 2024, der undersøger, hvilke typer af cybertrusler- og angreb netværket har været påvirket af og tegner et billede af, hvordan det aktuelle trusselsbillede er.

Med ansvaret for den digitale trafik for over halvdelen af Danmarks virksomheder, viser TDC Erhverv seneste sikkerhedsrapport et kvartal med nye rekorder, hvad angår cybersikkerhed. Alene i årets første måneder er der blevet blokeret 13 millioner ondsindede domæner, hvilket er en stigning på tre millioner angreb sammenlignet med hele 2023.

Rapporten viser ligeledes en stigning i antallet af daglige blokeringer. I gennemsnit blokerede TDC Erhverv 12,2 angreb pr. kunde hver eneste dag i første kvartal sammenlignet med otte angreb pr. kunde i sidste kvartal af 2023.

- Tendensen er tydelig og prognosen helt klar: Cyberkriminelles metoder bliver kun mere snedige, hyppigere og virksomhederne mere sårbare. Det bliver hele tiden sværere at skelne mellem legitime og ondsindede domæner, og sammenholder man det med virksomheder og organisationer, der har sårbare systemer med lav it-sikkerhed, får man en yderst brandfarlig cocktail, siger Claus Kraft, Head of Solutions hos TDC Erhverv, og fortsætter:

- Hvis ikke virksomhederne sætter ind, kan det blive en dyr omgang for dem og deres omdømme. De seneste angreb viser, at ingen kan vide sig sikker. Heldigvis er der løsninger i markedet, og det er vores største anbefaling, at virksomheder sikrer sig i disse usikre tider.

Ny tendens af trusler og angreb fra hackerne

Rapporten fremhæver også en række fremtrædende trusler, som TDC Erhverv har beskyttet sine kunder imod den seneste tid og som virksomheder skal være særlig opmærksom på. Disse inkluderer:

- ViperSoftX – en malware information-stealer: ViperSoftX er malware, der stjæler oplysninger som kryptovaluta wallet-adresser og adgangskodeoplysninger gemt i browsere. Den spreder sig ofte gennem download af ulovlig software. Efter den har stjålet oplysningerne og kryptovaluta kan de cyberkriminelle udnytte dens Remote Access Trojan (RAT) til at fjernstyre den kompromitterede enhed.

- Typosquatting / look-a-like domæner: Typosquatting kan også beskrives som en ulv i fåreklæder. Det dækker nemlig over, at cyberkriminelle lokker brugere ind på en falsk side – som ligner et legitimt domæne – for at stjæle data. Alternativt få brugeren til at downloade malware, som kan stjæle data. URL’en ligner, men mangler et bogstav – fx googe.com eller yotube.com. Man ender typisk på et typosquatting domæne fra en phishing e-mail, hvor man har klikket på en knap. E-mailen ser ligesom domænet legitimt ud.

- Kompromitterede websites – udnytter troværdigheden: Kompromitterede websites indebærer fuldt legitime websider, der hackes, med formålet om at dirigere brugerne til en ondsindet hjemmeside. Intetanende vil brugeren derfor tro, at de fx besøger en vinhandlers website, men er i virkeligheden havnet i hackernes hænder. Denne type angreb udnytter et websites troværdighed.

Phishing ikke længere i top tre over største netværkstrusler i Danmark

I rapporten dykker TDC Erhverv ned i de tre største cybertrusler for danske virksomheders netværk. Den største trussel er fortsat malware (48,8 pct.), der omfatter alle former for ondsindet software og er designet til at skade brugernes enheder og systemer.

Herefter følger Command & Control (39,9 pct.), som er en type cyberangreb, der vil styre og kontrollere de devices, de har inficeret med malware eller ondsindet software.

På tredjepladsen er Bad Domains (9,7 pct.), som har overtaget pladsen fra velkendte phishing-angreb. Bad Domains dækker over domæner, der tjener flere ondsindede formål på samme tid eller over en periode.

14/5 2024
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.