Cybertruslen mod OT-miljøer stiger

Cybertruslen mod OT-miljøer stiger

Ny Fortinet-rapport viser, at cybertruslen mod OT (Operational technology) miljøer stiger, og virksomheder står i den forbindelse over for betydelige udfordringer.

Fortinet, én af verdens største IT-sikkerhedsfirmaer, er udkommet med sin årlige globale statusrapport for operationel teknologi og cybersikkerhed. Rapporten viser, at cybertruslen mod OT (Operational technology) miljøer stiger og virksomheder står stadig over for betydelige udfordringer med at sikre deres OT-miljøer.

Undersøgelsen peger særligt på fire trusselsområder:

Cyberangreb mod OT-systemer stiger

Næsten tre fjerdedele (73 procent) af de adspurgte virksomheder har i år oplevet et angreb, der enten påvirkede OT-systemer eller både IT- og OT-systemer. I 2023 var tallet 49 procent. Samtidigt viser undersøgelsen en stigning i angreb, der kun påvirkede OT-systemer (17 procent til 24 procent) fra sidste år til i år. Næsten halvdelen (46 procent) af respondenterne måler deres succes i forhold til at håndtere angreb på restitutionstiden, der skal til for at genoptage normal drift.

Virksomhederne har oplevet et massivt pres det seneste år

Næsten en tredjedel (31 procent) af respondenterne rapporterede mere end seks angreb sammenlignet med kun 11 procent sidste år. Alle angrebstyper steg i forhold til året før, dog opleverede respondenterne et fald i malware. Ifølge undersøgelsen var phishing og indgang via medarbejdernes e-mails de mest almindelige indgangsmetoder, mens de hyppigste teknikker brugt var brud på mobilsikkerheden og webkompromittering.

Sporingsmetoder til angreb halter bagud

I takt med at truslerne bliver mere sofistikerede, har mange virksomheder stadig sikkerhedshuller i deres OT-miljøer. Respondenter, der mener, at deres virksomhed har fuld synlighed af OT-systemer inden for deres centrale sikkerhedsoperationer, er faldet siden sidste år fra 10 procent til 5 procent.

Men de, der rapporterer 75 procent synlighed, steg, hvilket indikerer at virksomheder får en mere realistisk forståelse af deres position i forhold til sikkerhed. Alligevel oplevede mere end halvdelen (56 procent) af respondenterne ransomware eller andre angrebsformer, hvilket er en stigning fra kun 32 procent i 2023. Det betyder, at der stadig er plads til forbedringer i forhold til netværkssynlighed og sporingsmetoder.

OT-sikkerhed flytter ind i topledelser

Andelen af virksomheder, der tilpasser OT-sikkerhed til CISO, fortsætter med at vokse og stiger fra 17 procent i 2023 til 27 procent i år. Samtidigt var der en stigning i at flytte OT-ansvaret til topledelsen (op mod 60 procent det næste år), hvilket tydeligt understreger bekymringen og risikoer, der er for OT-sikkerheden.

Ifølge rapporten er der fem handlingsrettede metoder til at forbedre sikkerheden mod OT-miljøer:

Segmentering

For at mindske sårbarheden af OT-miljøet, kræver det stærke netværkskontroller på alle adgangspunkter, som starter med at oprette netværkszoner eller segmenter. IT-afdelinger skal evaluere kompleksiteten ved administration af en løsning og fordelene ved en integreret eller platformbaseret tilgang med centraliserede administrationsfunktioner.

Etabler synligheds- og kompensationskontroller

Det er afgørende, at virksomheder har det fulde overblik over, hvad der foregår på OT-netværket. Når de har det fulde overblik, skal de beskytte alle enheder, der kan være sårbare. Det kræver beskyttede kontroller, der er bygget til sårbare OT-enheder. Aktiver som protokolbevidste netværkspolitikker, system-til-system- interaktionsanalyse og slutpunktsovervågning kan registrere og forhindre kompromittering af sårbare enheder.

Integrer OT i sikkerhedsoperationer og planlægning af hændelsesrespons

Virksomheder skal være parate til at kunne håndtere IT-OT SecOps, hvor IT-afdelingen skal overveje OT med hensyn til SecOps og hændelsesrapportering. Her skal IT-afdelingen oprette playbooks, der tager højde for virksomhedens OT-miljø.

OT-specifikke trusselsefterretnings- og sikkerhedstjenester

OT-sikkerheden afhænger af bevidsthed og analytisk indsigt om risiko. Virksomheder skal sørge for, at deres trusselsefterretninger og indholdskilder inkluderer robuste, OT-specifikke oplysninger.

Overvej en platformstilgang til den overordnede sikkerhedsarkitektur

En platformsbaseret tilgang til sikkerhed kan hjælpe virksomheder med at konsolidere leverandører og forenkle deres arkitektur. En robust sikkerhedsplatform, der er specielt bygget til at beskytte både IT-netværk og OT-miljøer, kan levere løsningsintegration og dermed øge sikkerheden.

Du kan læse den fulde rapport her. 

Om undersøgelsen

Fortinet 2024 State of Operational Technology and Cybersecurity Report er baseret på data fra en global undersøgelse af mere end 550 OT-fagfolk, udført af et tredjepartsforskningsfirma. Undersøgelsens respondenter var fra forskelligelande rundt om i verden, herunder Australien, New Zealand, Argentina, Brasilien, Canada, Kina, Frankrig, Danmark, Tyskland, Hong Kong, Indien, Japan, Mexico, Norge, Sydafrika, Sydkorea, Spanien, Taiwan, Thailand, Storbritannien, Isreal, De Forenede Arabiske Emirater, Italien, Polen, Portugal, og USA, blandt andre.

Respondenterne repræsenterer en række industrier, der er storforbrugere af OT, herunder: Fremstilling, transport/logistik, sundhedspleje/pharma, olie, gas energi/forsyningsselskaber, kemiske/petrokemiske og vand/spildevand. De fleste af de adspurgte, uanset titel, er dybt involveret i beslutninger om køb af cybersikkerhed. Mange respondenter er ansvarlige for driftsteknologi i deres virksomhed og/eller har rapporteringsansvar for produktions- eller anlægsdrift.

24/6 2024
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.