Dansk højttalerproducent med markant trådløs oprustning

Dansk højttalerproducent med markant trådløs oprustning

DALI er gået ’all in’ i udviklingen af en interfaceboks med trådløs kommunikation til højttalere og mulighed for streaming. Udviklingsvirksomheden DIS står for design, printlayout og verificering af hardware samt softwaresupport.

Den danske HiFi-producent DALI er på trapperne med et markant anderledes produkt, nemlig interfaceboksen DALI Sound Hub, der har trådløs kommunikation til højttalere, og som har mulighed for at understøtte streaming – en løsning der ifølge DALI skal bygge bro mellem det klassiske HiFi-segment og convenience-segmentet.

At udvikle en interfaceboks i en høj kvalitet med trådløs kommunikation var en opgave, der krævede resurser som DALI ikke havde internt i organisationen, og man kontaktede derfor ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS (Dansk IngeniørService A/S).

- Vi havde brug for stærke kompetencer med en lang erfaring, der kunne tage det overordnede ansvar for design og implementering af interfaceboksen, en opgave DIS har udført til vores fulde tilfredshed, siger Jakob Koed, Engineering Manager hos DALI.

DIS har i udviklingen af interfaceboksen stået for design, printlayout og verificering af hardware samt support på software-delen.

Opbygningen af interfaceboksen

Designet er bygget op omkring en 32-bit ARM-processor og en digital signalprocessor. Interfaceboksen har trådløse digitale og analoge ind- og udgange. Ved designs med hurtige digitale signaler er det vigtigt at have fokus på reducering af højfrekvent elektrisk støj, der i denne opgave er sikret ved simulering af signalintegriteten for de hurtige digitale signaler.

Selve udviklingen af printene er foregået i tæt sammenspil mellem mekanik- og elektronikkompetencer - særligt i forhold til koordineringen af restriktioner til den mekaniske opbygning og integrationen af printene i kabinettet. 

Designet er verificeret i forhold til at overholde krav til kvalitet, stabilitet og ikke mindst til produktgodkendelser - herunder naturligvis CE-mærkning.

- Der ligger en stor udfordring i at udvikle et godt stabilt hardware-design, der kan godkendes i forhold til de miljøcertificeringer, der foreligger. En stor del af DIS’ arbejde har her været at lave et produkt i en kvalitet, så det kunne få de forskellige type-godkendelser samt i den forbindelse at udføre alle pretests af systemet, som skal kunne sælges over hele verden, siger Jakob Koed.

5/2 2018
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.