Danske virksomheder er blevet bedret rustet mod cyberangreb

Danske virksomheder er blevet bedret rustet mod cyberangreb

Sidste års nationale cybersikkerhedsinitiativ 'Hele Danmark Øver' har været en øjenåbner for mange danske virksomheder, der har taget konkrete tiltag for at styrke deres beredskab og robusthed over for cyberangreb.

Sidste års nationale cybersikkerhedsinitiativ 'Hele Danmark Øver' har været med til at styrke virksomheders beredskab og robusthed over for cyberangreb. Det viser en ny rundspørge blandt sidste års deltagere. I år gentages det succesfulde initiativ med nye aktører som Politiet med ombord, nye tiltag og en ambition om, at mange flere virksomheder skal øve sig.

20 fysiske beredskabsøvelser blev afholdt sidste år i oktober over hele landet med 1.400 deltagere fra 1.000 virksomheder. En øvelse, der gav virksomheder mulighed for i realtid at prøve, hvordan det er at blive udsat for et hackerangreb og få sparring og råd til, hvordan de bliver bedre rustet og beredte inden et angreb.

Den gennemførte rundspørge viser, at 'Hele Danmark Øver' har haft en reel effekt: 72% af de adspurgte virksomheder føler sig bedre klædt på til at håndtere et potentielt cyberangreb. Knap hver anden af dem (48%) har ændret interne retningslinjer, implementeret nye handlingsplaner eller opdateret deres beredskab. For størstedelen har øvelsen ført til ændret adfærd i hverdagen (58%) og øget bevidsthed om cybersikkerhed (78%).

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:

- Øvelser er afgørende, når vi skal styrke modstandskraften i samfundet. Det er positivt, at så mange danske virksomheder har øget deres beredskab efter sidste års øvelse. For hackere og andre cyberkriminelle er i dag en reel trussel mod alle danske virksomheder. Det kræver, at virksomhederne tager truslen alvorligt og øger deres robusthed mod cyberangreb. 'Hele Danmark Øver' er et godt initiativ, der giver virksomheder mulighed for at få konkret erfaring med cybertrusler – og hvordan man som organisation skal agere, hvis et angreb rammer. Jeg er glad for, at Styrelsen for Samfundssikkerhed og 11 andre aktører til oktober gentager succesen.

Hele Danmark Øver vender tilbage – med nye aktører, tiltag og øvelsesscenarier

I oktober, som er den årlige cybersikkerhedsmåned, vender 'Hele Danmark Øver' tilbage – 12 aktører fra det offentlige og private sektor er i år gået sammen: Styrelsen for Samfundssikkerhed, Politiet, IT-branchen, Industriens Fond, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Tryg, EY, CISCO, Secure Practice og TDC Erhverv. Med et digitaliseret samfund, stigende trusselsniveau og nye komplekse krav og reguleringer, er der behov for skærpet opmærksom på sikkerhed og at mange flere øver sig:

- Du ville aldrig sende dit fodboldhold på banen uden træning. Det samme gælder cybersikkerhed: Uden praktisk erfaring er det svært at reagere optimalt, når presset er på. Ellers bliver det som at møde op til en Champions League-finale uden nogensinde at have sparket til en bold. Med ’Hele Danmark Øver’ får virksomheder hjælp til at styrke deres beredskab, før cyberangrebet rammer. Derfor er DI stolte partnere bag denne vigtige indsats,  siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i Dansk Industri.

'Hele Danmark Øver' åbner i år med et stort kick-off-event i det helt nye D15 på Nørrebro d. 1. oktober, hvor minister Torsten Schack Pedersen holder åbningstale. I år udvides konceptet med øvelsessessioner på engelsk, som har været et stort ønske blandt de større virksomheder med over 1.000 ansatte.

Samarbejde, netværk og informationsdeling mest værdifulde for deltagerne

Som en del af rundspørgen, beskrev deltagerne, hvad der var det mest værdifulde ved Hele Danmark Øver. Foruden den praktiske træning, blev benchmarking med andre virksomheder, netværk og videndeling fremhævet som værende det mest værdifulde for deltagerne:

- Et stærkere samarbejde og mere videndeling mellem det offentlige og private er afgørende for at opdage og håndtere sårbarheder – og dermed styrke Danmarks cyberberedskab. Netop derfor er Hele Danmark Øver med mange stærke partnere så vigtigt et initiativ, som giver mulighed for sparring, netværks- og informationsdeling på tværs af det offentlige og private. Der er et stort behov for, at vi danner fælles front mod cyberkriminaliteten, siger John Henriksen, CEO hos TDC Erhverv.

Tilmeld dig til kick-off og læs mere på www.heledanmarkover.dk

22/8 2025
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • SMV'er tager cybertruslen alvorligt, men mange mangler kompetencer til at handle

    SMV'er tager cybertruslen alvorligt, men mange mangler kompetencer til at handle

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny undersøgelse, som Wilke har gennemført for teleselskabet 3, viser, at små og mellemstore virksomheder i Danmark er meget bevidste om risikoen for cyberangreb. Men der mangler kompetencer.
  • Satellit- og mobilbaseret IoT med nRF915 åbner for ny kategori af opkoblede enheder

    Satellit- og mobilbaseret IoT med nRF915 åbner for ny kategori af opkoblede enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Skylo-certificeringen, som er overtaget af modemproducenten LooUQ, giver IoT-udviklere en hurtigere vej til at skabe enheder, der kan forbindes via både mobil- og satellitnetværk ved hjælp af Skylos standardbaserede NTN-tjeneste.