Ericsson Mobility Rapport: Forsinket streaming presser smartphone-brugere
Når man arbejder under tidspres vil forsinket streaming af data, føre til øget stress hos mobilbrugeren. Streaming uden forsinkelse giver derimod en positiv følelsesmæssig reaktion og øger derved brand-engagementet over for mobiloperatøren.
Ericssons Mobility Rapport lanceres i en særudgave i anledning af Mobile World Congress i Barcelona. Rapporten afslører hvordan svingende netværks-ydeevne påvirker smartphone-brugerne og deres opfattelse af mobiloperatørerne og udbyderne af digitalt indhold.Neuro-teknologi - herunder trådløs elektroencephalografi (EEG), pulsmålere og eye-tracking-udstyr - i forbindelse med undersøgelsen blevet brugt til objektivt at måle følelsesmæssige reaktioner på forskellige oplevelser med en smartphone.
Forsinkelse i indlæsningen af hjemmesider og videoer - mens under tidspres - fik mobilbrugernes hjerterytme til at stige gennemsnitligt med 38 procent. Seks sekunders forsinkelse ved videostreaming fik stressniveauet til at stige med en tredjedel. For at sætte dette i perspektiv, svarer denne stress til angsten ved at tage en matematikprøve eller se en gyserfilm alene. Når først en video er begyndt, kan en ny pause få stressniveauet til at stige drastisk.
I undersøgelsen steg Net Promoter Score (indikator for kundeloyalitet) betydeligt over for en operatør, når de blev forbundet med en brugeroplevelse uden forsinkelse. Målinger af det følelsesmæssige engagement frembragte lignende positive resultater.
Imidlertid faldt operatørernes NPS gennemsnitligt med fire point, når der var moderate forsinkelser på streaming-data. Moderate forsinkelser resulterer i en dobbelt negativ for mobiloperatører: Et nedsat engagement over for deres brand og et øget engagement over for konkurrenternes.
Andre højdepunkter fra den seneste udgave af Ericssons MWC Mobility Rapport inkluderer:
• Sociale netværk bliver kun overgået af video når man betragter hvad der driver den øgede mobile trafik. I løbet af de næste seks år vil den samlede trafik til sociale netværk være ca. 12 gange større end de foregående seks år
• Der kom 68 millioner nye mobilabonnementer i 4. kvartal 2015. Indien tilføjede flest (21 millioner), efterfulgt af Kina (6 millioner), USA (5 millioner), Myanmar (5 millioner) og Nigeria (3 millioner)
• Det samlede antal mobilabonnementer i 4. kvartal 2015 nåede op på ca. 7,3 milliarder - det er samme antal mobilabonnementer, som der er mennesker på jorden
• Den globale mobil-datatrafik steg 65 procent mellem 4. kvartal 2014 og 4. kvartal 2015
• Der er nu en milliard LTE-abonnementer på verdensplan - der kom ca. 160 millioner nye i 4. kvartal 2015