Fiber, data og høje hastigheder flyver derudaf

Fiber, data og høje hastigheder flyver derudaf

Antallet af fiberforbindelser, mængden af mobildata og højhastighedsløsninger slår igen rekord i Danmark. Det viser helt nye tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der netop har offentliggjort seneste Telestatistik.

Antallet af fiberforbindelser, mængden af mobildata og højhastighedsløsninger slår igen rekord i Danmark. Det viser helt nye tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, der netop har offentliggjort seneste Telestatistik. Mens man hører om, at danskere og dansk erhvervsliv holder lidt igen med investeringerne og forbruget generelt pga. usikkerhed og krisestemning, så er det ikke noget man kan se på vores teleforbrug.

Antallet af danskere med fiberforbindelser er steget med 130.647 abonnementer på bare et år, hvilket svarer til stigning på 7,7 procent.

At interessen for fibernet er så stor blandt danskerne – og især dansk erhvervsliv, kommer ikke bag på Poul Noer, der telepolitisk fagchef i Dansk Erhverv. I en nylig analyse fra Dansk Erhverv viser nemlig, at kvalitet og adgang til internettet har højeste prioritet blandt danske virksomheder.

- Erhvervslivet peger meget klart på, at kvalitet og adgang til internet som det vigtigste for, at deres virksomhed kan fungere. Derfor er det også en hovedprioritet for Dansk Erhverv, at det danske samfund fortsætter rejsen mod at få verdens bedste digitale infrastruktur, siger Poul Noer, telepolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Selvom stigningen i antallet af fiberabonnementer er stærkt stigende, er der generelt ikke kommet væsentligt flere danskere med en bredbåndsforbindelse. For i samme periode er antallet af danskere med en kobber-forbindelse (xDSL) faldet med 111.344 abonnementer.

- Vi er i høj grad vidne til et teknologskifte i hele Danmark, hvor de gamle kobberforbindelser bliver udskiftet med fiber, fordi den enkelte dansker gerne vil kunne bo og arbejde i alle dele af landet og samtidig have adgang til de lynhurtig og stabile bredbåndsforbindelser. Derfor er det også godt at se, at den nye regering vil sikre en stærk infrastruktur, der binder Danmark og danskernes hverdag sammen, siger Martin Jensen Buch, chefkonsulent i IT-Branchen.

Den gennemsnitlige bredbåndshastighed er da også steget med årene, så medianhastigheden i dag ligger på 250 Mbit/s.

Datatrafikken på især mobilnettet fortsætter med at vokse

Med en vækst fra 5,7 mio. TB (terabyte = 1.024 GB) i første halvår 2021 til 6,1 mio. TB i første halvår 2022 er danskernes dataforbrug fortsat med at stige.

Det er især den mobile datatrafik, der er vokset i perioden. Fra første halvår 2021 til første halvår 2022 steg den mobildata med 18,9%. Dog er stigningen ikke længere lige så markant som i de forrige perioder, hvor væksten lå på hhv. 32,7% og 33,8%.

- Datatrafikken på især mobilnettet er stadig stigende. Vi bruger mobilen intensivt til nethandel, daglig kommunikation og streaming. Den fortsatte udbygning af mobilnettet med ikke mindst 5G-teknologien er derfor afgørende for samfundet, siger Poul Noer.

Det er stadig de faste internetforbindelser, der står for langt størstedelen af datatrafikken. Den gennemsnitlige mobile datatrafik (pr. abonnement pr. måned) ligger på 17,9 GB i første halvår 2022. Til sammenligning var den gennemsnitlige datatrafik via en fast bredbåndsforbindelse på 424,0 GB, hvilket er 23,7 gange større end den gennemsnitlige datatrafik fra mobilnettet.

- Vi bliver nødt til at se i øjnene, at der bag internettet også er et energiforbrug og dermed også et klimaaftryk, som vi skal forholde os til. Heldigvis investerer selskaberne både i mere grønne datacentre lige som de for fuld fart udruller mere energivenlige teknologier som f.eks. 5G i hele landet, fortæller Martin Jensen Buch.

19/12 2022
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.