'Geo-redundant' datacenter skal sikre forsyningssektoren og andre mod de stigende cybertruslerSteen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic.

'Geo-redundant' datacenter skal sikre forsyningssektoren og andre mod de stigende cybertrusler

Wireless Logic Nordic, der en førende virksomhed indenfor IoT-infrastruktur i Danmark, har åbnet et nyt datacenter i Sjælland og i Jylland for at sikre såkaldt ‘geo-redundans’ . Firmaet deltager på EOT.

Den markedsledende virksomhed indenfor IoT-forbindelser og -infrastruktur i Danmark, Wireless Logic Nordic, er klar med en ny, robust datacenter-infrastruktur, bygget op omkring to uafhængige lokationer i på Sjælland og i Jylland for at sikre såkaldt ‘geo-redundans’ – med et setup, ligesom med strukturen i det danske elnet, hvor den ene lokation automatisk tager over, hvis den anden rammes af nedbrud.

Det giver danske og nordiske virksomheder adgang til en af markedets mest sikre og skalerbare IoT-forbindelser, der er udviklet til at leve op til stigende pres for datasikkerhed og at kunne dokumentere, at man lever op til NIS2-direktivet og den kommende Cyber Resilience Act.

Dermed er løsningen særlig relevant for brancher med kritisk infrastruktur, herunder energi, forsyning og kommunal drift, hvor Wireless Logic Nordic i forvejen har mange kunder.

- Vi har gjort dette for at sikre, at vores kunder uanset størrelse kan få en IoT-løsning, der er både stabil, fleksibel og fremtidssikret. Vi forventer at over 100.000 enheder med simkort migreres til den nye løsning i løbet af de kommende måneder, siger Steen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic.

Sikkerhed og compliance indbygget fra starten

Det nye datacenter design muliggør kundespecifikke løsninger, hvor SIM-kort, netværksadgang og datatrafik kan styres og overvåges ned til mindste detalje.

Datacenteret er baseret på den nyeste Cisco-teknologi og en moderne, virtualiseret infrastruktur. Det betyder, at hele miljøet hurtigt og nemt kan genskabes, hvilket sikrer maksimal oppetid og driftssikkerhed. Kunderne kan få deres egen Cisco virtuelle server, til at holde al trafik inden for sit eget netværk og få fuld dokumentation til brug i fx NIS2- og ISO-audits.

Løsningen bliver overvåget af anerkendte software leverandører, der i realtid kan identificere og lokalisere fejl i netværket, og ved enhver driftsforstyrrelse sendes der straks varsling til vores vagtpersonale, som kan reagere med det samme.

Scangrid er først på den nye løsning

Scangrid er den første kunde, der allerede er blevet migreret til den nye løsning.

- Wireless Logics nye datacenter infrastruktur har gjort det muligt for os for første gang at få en løsning, der er skræddersyet til vores behov for sikker og stabil dataforbindelse. Den direkte MPLS-forbindelse giver os fuld kontrol og højere performance, og integrationen har været enkel, siger Gert Abildskov, CTO i Scangrid.

I løbet af oktober migrerer Wireless Logic Nordics kunder løbende over til det nye datacenter-setup. Wireless Logic deltager samtidig på Electronics of Tomorrow (EOT) i MCH Messecenter Herning den 30. september, hvor sikkerhed og infrastruktur bliver centrale temaer, og den nye løsning derfor præsenteres.

Fakta om datacentret

Datacenterløsningen er designet til at kunne håndtere meget krævende IoT-installationer og er fuldt skalerbar, så der kan tilføjes nye Cisco virtuelle servere og routere i takt med kundernes behov. Det giver et ekstra lag af sikkerhed og fuld kontrol over netværkstrafikken. På den måde kombineres høj ydeevne, fleksibilitet og sikkerhed – tilpasset kundernes behov.

Den består af to uafhængige lokationer i Danmark, hvor driften er fordelt på Sjælland og Jylland. Hvis den ene lokation rammes af nedbrud, overtager den anden automatisk – Optimeret til maksimal robusthed og minimal latenstid – selv under høj belastning.

Datacenterløsningen drives i samarbejde med førende leverandører, som leverer de fysiske faciliteter og hosting.
Setuppet er med en triple-backup-struktur (lokal, regional og ekstern), der giver høj sikkerhed for kontinuerlig drift.

Avanceret overvågning baseret på anerkendte softwareløsninger gør det muligt at identificere og lokalisere fejl i realtid – og dermed styrke både sikkerhed og oppetid

Wireless Logic bygger ovenpå infrastrukturen med løsninger som DUET (en redundant netværksløsning på tværs af flere operatører), et eget IoT Security Framework samt anomaly detection, der hjælper kunderne med at opdage og reagere på uregelmæssig netværksadfærd, før det udvikler sig til et sikkerhedsbrud.

27/9 2025
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.