Guldborgsund Kommune vinder telepris Guldborgsunds borgmester John Brædder og kommunens bredbåndskonsulent Niels Kjærgaard var mødt op for at modtage Teleprisen 2017. De flankeres til højre af formanden for IDA Tele, Michael Jensen.

Guldborgsund Kommune vinder telepris

Guldborgsund Kommune er dette års modtager af Den danske Telepris, som uddeles af Ingeniørforeningens fagtekniske selskab, IDA Tele.

Den danske Telepris, som uddeles af Ingeniørforeningens fagtekniske selskab, IDA Tele, er i år blevet tildelt Guldborgsund Kommune, der får prisen for kommunens ihærdige arbejde med at fjerne barrierer for etablering af bredbånd og mobildækning i kommunen.

"Ved at have fokus på at sænke barrierer og omkostninger og bygge bro mellem branchen og kunderne, er Guldborgsund Kommune blevet det gode eksempel på, hvad kommuner kan gøre for at skabe bedre rammer for udbygningen af den digitale infrastruktur. Guldborgsund har vist vejen for, hvordan samarbejde og konstruktiv dialog er et effektivt mål til at nå længere", som det hedder i motiveringen af prismodtageren.

Med udgangen af 2018 forventer Guldborgsund, der er en sammenlægning af seks tidligere kommuner på Falster og østlolland, at ca. 95 procent vil have adgang til en hurtig internetforbindelse. En væsentlig del af succesen for dén udvikling tilskrives et unikt samarbejde mellem borgere, internetleverandører og Guldborgsund Kommune, hvor kommunen går ind og fungerer som brobygger og støtter borgergrupper i at synliggøre behovet over for leverandører. Desuden satses der på flere forskellige teknologier, frem for kun at satse på eksempelvis fibernet.

Som et synligt bevis på anerkendelsen modtog Guldborgsund Kommune en skulptur af kunstneren Palle Mernild. Værket har titlen: 'At vise vejen'.

Anerkendelse til ph.d. projekt

I forbindelse med Den danske Telepris uddeles også en pris til studerende. Studerende-prisen går til Artur Pilimon, der er ph.d.-studerende ved DTU.

Gennem det seneste år har han arbejdet intensivt med en model, som gør det muligt at modellere stor-skala datacentre og simulere deres ydeevne. Et område, hvis danske relevans er aktualiseret af, at flere store virksomheder som Apple, Google og Facebook har besluttet at etablere datacentre i landet.

Det har skabt behovet for at styrke danske kompetencer på området. Datacentre udgør et væsentligt fundament for udviklingen af cloud-baserede tjenester og anvendelsen af IoT-løsninger i erhvervslivet.

Artur Pilimons projekt gør det muligt at evaluere og vurdere bl.a. skalerbarheden af meget store netværk – i dette tilfælde datacentre. En viden, som kan have stor værdi for arkitekterne bag de store datacentre.

”Studierne er blevet modtaget med meget stor interesse fra både den industrielle og den forskningsfaglige sektor”, lyder det bl.a. i motiveringen af prismodtageren.

Ud over den faglige anerkendelse som prisen er udtryk for, følger der 15.000 kr. med til modtageren af studerende-prisen.

12/10 2017
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.