IoT-enheder overhaler mobiltelefoner i 2018

Ifølge den seneste udgave af Ericssons Mobility Report vil antallet af smartphone-abonnementer være til 6,3 milliarder i 2021. Men ikke mindre end 16 mia. enheder vil på samme tidspunkt være koblet op til internettet

Den seneste udgave af Ericssons Mobility Report, Internet of Things (IoT) devices allerede i 2018 kommer til at overhale mobiltelefoner som den største gruppe af forbundne enheder.

Mellem 2015 og 2021 forventes antallet af IoT-enheder at vokse med 23 procent årligt. Af de 28 milliarder enheder, der i alt vil være forbundet i 2021, vil tæt på 16 milliarder være IoT- enheder. De resterende 12 mia. udgøres bla. af mobiltelefoner, computere og tabletter.

Vesteuropa fører an når det kommer til nye IoT-forbindelser - antallet af IoT-enheder på det marked forventes at være steget med 400 procent i 2021. Dette skyldes bl.a. reguleringskrav til eksempelvis intelligente el- og varmemålere, samt en stigende efterspørgsel på opkoblede biler, samt EU-direktivet om eCall, der skal implementeres i 2018.

Jørgen Alsing, adm. direktør i Ericsson Danmark siger:
- IoT er ikke længere blot en fjern vision for fremtiden, men et marked i en rivende udvikling, drevet frem af innovation og en søgen efter at skabe nye forretninger og optimere eksisterende. Udviklingen vi ser i dag, kommer til at accelerere yderligere fra 2020, hvor kommercielle 5G-netværk bliver en realitet. 

Antallet af smartphone-abonnementer fortsætter med at stige, og det forventes at overstige abonnementer til almindelige mobiltelefoner i tredje kvartal af 2016. I 2021 vil antallet af smartphone-abonnementer næsten være fordoblet fra 3,4 milliarder til 6,3 milliarder.

I 2016 rundes en længe ventet milepæl, når kommercielle LTE-netværk bliver i stand til at understøtte downlink peak-datahastigheder på 1 Gbps. Enheder der kan understøtte 1 Gbps forventes på markedet i anden halvdel af 2016 i lande som Japan, USA, Sydkorea og Kina, men med hurtig udbredelse til andre regioner. Mobilbrugere kommer til at få ekstremt hurtig adgang til data takket være den forbedrede teknologi, som vil muliggøre op til to tredjedele hurtigere download, sammenlignet med den hurtigste teknologi, der er tilgængelig i dag.

Blandt de øvrige højdepunkter i Ericsson Mobility Report kan nævnes:

- Antallet af abonnementer på mobilt bredbånd bliver fire gange større i Mellemøsten og Afrika mellem 2015 og 2021; mobil datatrafik i Indien bliver femten gange større i 2021; og på trods af at være det mest modne marked, vil mobiltrafik i USA stige med 50 procent alene i 2016.

- På verdensplan steg den mobile datatrafik med 60 procent mellem Q1 2015 og Q1 2016 grundet det stigende antal smartphone-abonnementer og voksende dataforbrug per abonnent. Ved slutningen af 2021 vil omkring 90 procent af den mobile datatrafik komme fra smartphones.

- Teenageres forbrug af mobildata til at se video på smartphones steg med 127 procent på bare 15 måneder.

Antallet af LTE-abonnementer steg kraftigt i Q1 2016: Der var 150 millioner nye abonnementer i Q1 i år, hvilket skyldes stor efterspørgsel på bedre brugeroplevelser og hurtigere netværk. Det samlede antal abonnementer nåede 1,2 milliarder på verdensplan i Q1 i år. LTE peak-datahastigheder på 1 Gbps forventes at blive kommercielt tilgængeligt i 2016.

2/6 2016