Ny dansk cyberløsning kan opdage hackerangreb på få minutterCEO hos TDC Erhverv, John Henriksen

Ny dansk cyberløsning kan opdage hackerangreb på få minutter

En ny cybersikkerhedsløsning fra TDC Erhverv gør det muligt for virksomheder at blive advaret om sikkerhedsbrud i løbet af et par minutter frem for halvanden uge, som hidtil har været gennemsnittet.

11 dage. Så lang tid tager det i gennemsnit en virksomhed i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika) at opdage, at de er blevet ramt af et cyberangreb, hvis uheldet er ude. Det viser seneste opgørelse fra Google Mandiant fra 2025.

Men det billede kan meget vel ændre sig nu. TDC Erhverv annoncerer den unikke sikkerhedsløsning Cyber Alert, der markant reducerer detektionstiden for et sikkerhedsbrud til blot få minutter:

- Cyberkriminelle bliver stadig dygtigere, og derfor skal vi opdage angreb langt tidligere, hvis vi skal vinde våbenkapløbet. Med Cyber Alert får virksomheder et konkret værktøj til at identificere cyberangreb på få minutter frem for flere dage – og dermed kunne reagere i tide og minimere økonomiske tab, datalæk og nedetid. Det styrker ikke kun den enkelte virksomhed, men også Danmarks samlede digitale modstandskraft, siger John Henriksen, CEO i TDC Erhverv.

I tråd med regeringens nye sikkerhedsinitiativer

Løsningen understøtter regeringens nye SMV-initiativer og kan løfte cybersikkerhedsniveauet markant gennem unik dansk trusselsinformation og hurtigere detektionstid.

Det er ikke længere kun store virksomheder, der er i de kriminelles søgelys. Cybertrusler er i stigende grad rettet mod SMV’er, som udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Men mange står uden dedikerede sikkerhedsressourcer og er derfor særligt sårbare:

- Cybersikkerhed handler ikke kun om at forhindre angreb – det handler om at opdage dem i tide og reagere hurtigt. I et stadig mere komplekst trusselsbillede er tidlig varsling afgørende, især for SMV’er uden egne sikkerhedsressourcer. Det styrker virksomhedernes forudsætninger for at beskytte sig effektivt, siger John Henriksen.

Bygger på netværksdata fra halvdelen af danske virksomheder

TDC Erhverv håndterer den digitale netværkstrafik for halvdelen af Danmarks virksomheder. Det giver virksomheden, som de eneste i markedet, dyb og repræsentativ indsigt og overblik over ondsindet digital aktivitet i Danmark på tværs af sektorer.

Gennem analyse af milliarder af metadata fra netværkstrafikken har TDC Erhverv udviklet og trænet AI-modeller til at spotte unormal aktivitet på den enkelte virksomheds internetforbindelse – baseret på kendte trusler og trafikmønstre.

Når modellen genkender en potentiel ondsindet hændelse, sendes en alarm direkte til virksomheden med konkret information om, hvad der er sket, hvornår det er sket, og hvor de kan søge hjælp.

Løsningen håndterer data sikkert og ansvarligt på dansk infrastruktur under klare rammer for databeskyttelse og compliance.

25/2 2026
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.