Ny professor vil styrke Danmarks digitale forsvarProfessor Jens Myrup Aarhus Universitet

Ny professor vil styrke Danmarks digitale forsvar

Cybersikkerhed bliver en afgørende konkurrencefaktor i fremtidens samfund, mener Jens Myrup Pedersen, der 1. maj tiltræder som professor på Aarhus Universitet. Her skal han være med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø inden for området.

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Vi styrer vores økonomi, hospitaler, produktion og offentlige sektor gennem digitale systemer. Det giver enorme muligheder, men også sårbarheder. Men samtidig mangler både virksomheder og myndigheder i stigende grad specialister, der kan beskytte digitale systemer mod angreb.

Derfor spiller cybersikkerhed en stadig større rolle i samfundet. Og netop den udfordring vil Jens Myrup Pedersen være med til at løfte, når han den 1. maj tiltræder som professor på Institut for Elektro- og Computerteknologi ved Aarhus Universitet.

- Noget af det, der mangler allermest i forhold til at imødekomme cybertruslen, er kompetencer. Universiteterne spiller en helt afgørende rolle, fordi vi uddanner de talenter, der efterfølgende skal ud og gøre Danmark mere cybersikkert, siger han.

Et vigtigt konkurrenceparameter

Cybersikkerhed handler ikke kun om teknologi, men også om mennesker og viden.

Universiteterne udvikler nye løsninger til at beskytte digitale systemer, men de uddanner også de specialister, som virksomheder, myndigheder og forsvarsorganisationer i stigende grad efterspørger.

- Den største impact, vi som universiteter har på samfundet, er i virkeligheden gennem de studerende, vi uddanner. De tager deres viden med ud i virksomheder og organisationer og er med til at styrke cybersikkerheden i hele samfundet, siger Jens Myrup.

Samtidig kan cybersikkerhed blive en konkurrencefordel for danske virksomheder, mener han:

- Vi taler ofte om cybertruslen som noget, vi skal beskytte os imod. Men cybersikkerhed kan også være en styrke. Danmark er kendt for kvalitet og tillid, og hvis vores produkter samtidig er cybersikre, kan det blive et vigtigt konkurrenceparameter internationalt.

Aarhus opruster inden for cybersikkerhed

Jens Myrup Pedersen tiltræder i en tid, hvor både Aarhus Universitet og byen omkring det investerer massivt i cybersikkerhed.

Universitetet har besluttet at investere 300 millioner kroner i forskning, uddannelse og innovation inden for cybersikkerhed. En central del af satsningen er etableringen af forskningscenteret AU Cyber, som skal samle forskere og samarbejdspartnere fra både erhvervsliv og myndigheder.

Samtidig arbejder universitetet tæt sammen med innovationsmiljøet på Katrinebjerg, hvor organisationer, virksomheder og offentlige aktører samarbejder om at styrke Danmarks digitale sikkerhed.

- Både Aarhus Universitet og miljøet omkring byen vil virkelig noget inden for cybersikkerhed. Der er et stærkt økosystem af virksomheder, organisationer og myndigheder, og det er enormt spændende at være en del af, siger Jens Myrup.

På Institut for Elektro- og Computerteknologi arbejder forskere blandt andet med sikkerheden i komplekse digitale systemer og netværk, fra små indlejrede systemer til globale infrastrukturer som internettet.

Nye cyberingeniører

Det stigende behov for nye cybersikkerhedseksperter får også Aarhus Universitet til at styrke uddannelsen på området. Civilingeniørstuderende kan derfor nu specialisere sig i cybersikkerhed som en del af deres uddannelse.

De kommende cyberingeniører skal blandt andet lære at beskytte it-systemer, netværk og data mod digitale angreb og udvikle robuste løsninger til et stadig mere digitaliseret samfund.

- Vi har digitaliseret vores samfund meget hurtigt. Det betyder også, at cybersikkerhed kommer til at fylde langt mere i fremtiden, end den har gjort tidligere, siger Jens Myrup.

At tænke som en hacker

Jens Myrup er uddannet cand.scient. i matematik og datalogi fra Aalborg Universitet og fortsatte senere med en ph.d. i computernetværk.

Hans interesse for cybersikkerhed opstod næsten ved et tilfælde, da han arbejdede med at analysere netværkstrafik. I samarbejde med en virksomhed begyndte han at undersøge, om teknologien også kunne bruges til at opdage skadelig aktivitet i netværk.

Projektet voksede og blev begyndelsen på en forskningskarriere inden for cybersikkerhed.

I dag forsker han blandt andet i netværkssikkerhed og har siden 2021 været landstræner for det danske cyberlandshold.

For Jens Myrup handler cybersikkerhed ikke kun om teknologi. Det handler også om kreativitet.

- Cybersikkerhed handler i høj grad om at tænke som en hacker. At finde ud af, hvordan man kan få systemer til at gøre noget, de ikke burde. Den kreativitet minder mig faktisk om, da jeg som barn sad og legede med computere, påpeger han. 

- Det tændte virkelig en ild i mig, og på et tidspunkt slog det mig: Tænk at man kan få lov til at arbejde med noget, der er så sjovt.

1/5 2026
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.
  • FR3 testbed til 6G-forskning

    FR3 testbed til 6G-forskning

    t-og-m ›Korea Testing & Research Institute opbygger 6G-testbed omkring Anritsu' MT8000A, der understøtter FR3 frekvensområdet, som forventes brugt i fremtidige 6G-systemer (in english).
  • SMV'er tager cybertruslen alvorligt, men mange mangler kompetencer til at handle

    SMV'er tager cybertruslen alvorligt, men mange mangler kompetencer til at handle

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny undersøgelse, som Wilke har gennemført for teleselskabet 3, viser, at små og mellemstore virksomheder i Danmark er meget bevidste om risikoen for cyberangreb. Men der mangler kompetencer.
  • Satellit- og mobilbaseret IoT med nRF915 åbner for ny kategori af opkoblede enheder

    Satellit- og mobilbaseret IoT med nRF915 åbner for ny kategori af opkoblede enheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Skylo-certificeringen, som er overtaget af modemproducenten LooUQ, giver IoT-udviklere en hurtigere vej til at skabe enheder, der kan forbindes via både mobil- og satellitnetværk ved hjælp af Skylos standardbaserede NTN-tjeneste.