Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder med at tage dialogen om cybersikkerhedDialogværktøjet er udviklet i regi af Security by Design in Digital Denmark (Sb3D), der er støttet af Industriens Fond. Foto: Gorm Branderup.

Nyt værktøj skal hjælpe virksomheder med at tage dialogen om cybersikkerhed

Nyt gratis værktøj skal gøre det nemmere at tage dialogen om cybersikkerhed med virksomheder, som ikke har viden om og fokus på området.

I takt med at både små og højtprofilerede virksomheder bliver lagt ned af cyberangreb, bliver det endnu vigtigere at få styr på cybersikkerheden, når man udvikler digitale løsninger. Cybersikkerhed er dog et komplekst emne, da trusselsbilledet konstant udvikler sig. Samtidig er det ikke alle virksomheder, der har viden om og blik for cybersikkerhed, og det er et område, som ofte bliver anset for dyrt og bøvlet.

Sammen med en række virksomheder har vi derfor udviklet et dialogværktøj, som skal gøre det nemmere at tale om sikkerhed. Virksomhederne er Openminds, Prevas, Vertica, Trifork Digital Health og Mjølner Informatics. Udviklingen er foregået i regi af Security by Design in Digital Denmark (Sb3D), som er støttet af Industriens Fond og har til formål at løfte cybersikkerheden i dansk erhvervsliv.

Dialogværktøjet består af fire dele (introduktion, forberedelse, præsentation og tjekliste) og henvender sig primært til udviklingshuse, som skal starte en dialog om cybersikkerhed med deres kunder, fortæller Laura Lynggaard Nielsen, der er vores Senior Security Anthropologist på Sb3D-projektet.

- Vi har lavet værktøjet, fordi vi kunne se, at det nogle gange var svært for udviklingshuse at vide, hvordan de skulle tage den her dialog med deres kunder. Der sker tit det, at når de skal lave en ny løsning til deres kunder, så vil kunderne gerne tale om, hvilke features der skal være. Men det er lidt sværere at komme i gang med at snakke om sikkerhed. De møder ofte det med “Hvad koster det?” i stedet for at starte med, hvilket behov der er.

Her kan dialogværktøjet hjælpe i parterne i gang med de forskellige dele af processerne, forklarer hun:

- Man kan vælge at udelade dele af dialogværktøjet, hvis man ikke finder dem relevante. Gennem interviews har vi fundet ud af, at nogen godt kan lide at bruge præsentationsdelen af dialogværktøjet, mens andre ikke synes om den idé og hellere vil bruge tjeklisten til at stille spørgsmål og finde ud af, hvilket behov der er.

Der er et stort behov for sådan et værktøj, forklarer Morten Hauch fra udviklingshuset Openminds, der har været med i udviklingen af dialogværktøjet:

- Værktøjet giver mulighed for at føre en struktureret samtale. Det er ikke altid, at kunderne vil sige: 'Hvad med sikkerheden?' De vil altid starte med de forretningsmæssige krav, hvorimod sikkerhed bliver set som noget irriterende på samme måde som drift og support. Her giver værktøjet mulighed for at tage den snak, hvor det ikke virker til, at jeg skal sælge noget men egentligt bare gerne vil afdække det passende niveau for sikkerheden.

Tre dele og en introduktion

Dialogværktøjet består af tre dele og en introduktion, der beskriver brugen af værktøjet:

- Et forberedelsesdokument, som dykker ned i sikkerhedstemaer og kan bruges internt eller deles med teknisk kyndige kunder.

- Præsentationsslides, der giver et hurtigt overblik over vigtige spørgsmål om sikkerhed, der kan indarbejdes i kundens præsentation eller bruges internt til et forberedelsesmøde.

- En tjekliste, der er en struktureret ramme for samtaler med kunder, som kan bruges til at afdække behovet.

Partnerne bag Sb3D-projektet er Dansk Erhverv, Dansk Industri, DTU, Erhvervshus Midtjylland, Aalborg Universitet og Alexandra Instituttet. Projektet er finansieret af Industriens Fond.

Download dialogværktøjet her

20/5 2024
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.