Specialist i M2M-løsninger fejrer 10 års jubilæum
Fredag den 1. september markerer DeltaM2M i Fredensborg firmaets 10 års jubilæum.
Ved et arrangement fredag den 1. september kl. 13 fejrer DeltaM2M ApS i Fredensborg firmaets 10 års jubilæum. Firmaet har specialiseret i Internet-of-Things og M2M (Machine-to-Machine) løsninger som omfatter modems, routere og antenner til forskellige formål.DeltaM2M er leverandør til en række virksomheder og offentlige myndigheder, typisk indenfor forsyning, industri eller service. Firmaets sortiment består af produkter fra nogle af de førende indenfor branchen – herunder ikke mindst den amerikanske virksomhed Sierra Wireless, der har solgt 120 millioner M2M enheder på verdensplan.
- Vi glæder os over den fortsatte fremgang, og med receptionen den 1. september ønsker vi at sige vores kunder 10-tusind tak for samarbejdet, siger Torben Deleuran fra DeltaM2M.
Til arrangementet har DeltaM2M ApS inviteret sine danske kunder og øvrige forretningsforbindelser, ligesom Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen vil være til stede.