Stor dansk rolle i europæisk 5G forskningLektor Elisabeth de Carvalho fra Institut for Elektroniske Systemer.

Stor dansk rolle i europæisk 5G forskning

Livsvigtig datakommunikation mellem selvkørende biler og internettrafik fra tusinder af samtidige mobilbrugere er to af de teknisk udfordrende scenarier, forskere fra Aalborg Universitet skal tackle i et stort EU-projekt om fremtidens 5G-teknologi.

I forbindelse med et stort EU-projekt skal forskere på Aalborg Universitet arbejde med livsvigtig datakommunikation mellem selvkørende biler og internettrafik fra tusinder af samtidige mobilbrugere ved f.eks. store events.

Det toårige projekt FANTASTIC-5G (Flexible Air Interface for Scalable Service Delivery within Wireless Communication Networks of the 5th Generation) har fået 8 millioner euro (59,7 millioner kroner) fra EU’s Horizon 2020-forskningsprogram med sigte på at forsyne næste generations mobile netværk med større kapacitet, øget fleksibilitet og forbedret energieffektivitet. Det bliver der brug for, når nettet skal holde trit med trafikken fra brugernes mange mobile apparater og et eksplosivt voksende antal internetopkoblede maskiner og sensorer.

Konkret skal de 16 partnere i projektet designe en ny trådløs interface-løsning, som kobler brugernes enheder med fremtidens netværk. Det kræver en ny definition af den måde, information bliver sendt til og fra apparaterne:

- Teknologierne, der bliver udviklet i det her projekt, bliver en integreret del af det kommende 5G-kommunikationssystem. Både i selve netværket og i brugernes apparater, forklarer lektor Elisabeth de Carvalho fra Institut for Elektroniske Systemer, som er overordnet ansvarlig for Aalborg Universitets bidrag til projektet.

Nye tjenester på vej

Ovegangen fra 4G til 5G handler ikke kun om øget datatrafik.

- Der er en række services, som ikke kan håndteres ordentligt med 4G, men vil blive det med 5G. Her fra Aalborg Universitet vil vi fokusere på trådløse tjenester til store koncentrationer af brugere og på ultrapålidelige løsninger med meget lav forsinkelse, siger Elisabeth de Carvalho.

Eksemplet med at sikre stabil datadækning på tætpakkede stadions og i propfyldte koncertsale, hvor tusinder af brugere kommunikerer samtidig med forskellige trafikmønstre, forudsætter nytænkning vedrørende netværkets basestationer og udrulningen af dem.

Det andet eksempel med førerløse selvkørende biler, som skal kunne kommunikere indbyrdes og med omgivelserne, kræver ny teknologi, som både er ultrapålidelig og i stand til at garantere lavere forsinkelse, end nuværende teknologi kan leve op til.

Rift om at være med

Flere af AAU-forskerne i FANTASTIC-5G har tidligere været med i EU-flagskibsprojektet METIS, som har været med til at lægge grunden for 5G. Ifølge Elisabeth de Carvalho er det en vigtig del af forklaringen på, at de også er inviteret med i den nye satsning, som er én af flere fra EU inden for 5G:

- Der er ekstrem hård konkurrence om at være med til at integrere den sidste bølge af 5G-projekter i EU, så det er en stor bedrift, at vi på Aalborg Universitet er håndplukket til at være del af så prominent et projekt, der samler nogle af de førende industrielle og videnskabelige partnere inden for trådløs kommunikation. Der er en forventning om, at det via samarbejde med de andre EU-projekter vil få stor effekt på fremtidens kommunikationsstandarder, fortæller Elisabeth de Carvalho.

Aalborg Universitets bidrag til FANTASTIC-5G:

Projektet involverer forskere fra flere sektioner i Institut for Elektroniske Systemer, som koordineres af lektor Elisabeth de Carvalho. Hendes egen forskning i projektet fokuserer på basestationer med hundredevis af antenner (såkaldt Massive MIMO) til hurtig og energieffektiv dataoverførsel, der ventes at blive en vigtig komponent i 5G.

Professor Petar Popovski og postdoc Nuno Pratas bidrager med forskning i massiv maskine-til-maskine (M2M) og device-til-device (D2D) kommunikation med særligt fokus på kommunikationsprotokoller, der kan skabe ultrapålidelige forbindelser.

Professor Preben Mogensen, postdoc Nurul Mahmood, postdoc Mads Lauridsen, lektor Gilberto Berardinelli og lektor Tatiana Madsen skal i projektet forske i styring af forskellige trådløse resurser og håndtering af radioforstyrrelser.

11/9 2015
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.