Transmission via højhastigheds 5G testet under landskampParken/Teleselskabet 3

Transmission via højhastigheds 5G testet under landskamp

I forbindelse med onsdagens landskamp mellem Danmark og Sverige i Parken testede TV2, Ericsson, teleselskabet 3 og Sony live-transmission ved brug af 5G-MmWave teknologi.

Under onsdagens landskamp i Parken mellem Danmark og Sverige afprøvede TV2, Ericsson, teleselskabet 3 og Sony trådløs transmission via højhastigheds 5G (5G-mmWave-teknologi). Afprøvningen var den første af sin slags i Danmark og baner vejen for en helt nye måde at producere og opleve store livebegivenheder på.

Ved at sende via højhastigheds-5G, dvs. via 5G-mmWave-teknologi, får man ekstremt høje datahastigheder og markant mindre forsinkelse på signaler. Det gør det meget lettere at producere live-TV, forklarer Morten Brandstrup, Head of Newstechnology hos TV2:

- Der er mange fordele ved at producere med 5G. Fotograferne bliver meget mere fleksible og mobile, når alt foregår trådløst. Det gør opstilling af kamera til sportskampe hurtigere, når der ikke skal trækkes hundredvis af meter kabel, og vi kan bruge det 5G-netværk, der allerede er, men altså nu med en helt anden sikkerhed og stabilitet i live-produktionen. Derfor ser vi også meget frem til at afprøve dette live for første gang, siger han.

At signalet transmitteres markant hurtigere med 5G, vil i fremtiden lede til en radikalt anderledes seeroplevelse, udbygger Kim Christensen, der er netværkschef i teleselskabet 3.

- Med 5G SA mobilnetværk kan 3 levere højere hastigheder med stærkt reduceret forsinkelse, hvilket leder til en langt bedre brugeroplevelse i områder med tusindvis af mennesker, som eksempelvis et fyldt stadion. Med transmission via 5G-Mm-Wave-teknologi sikres desuden et stabilt signal, høje hastigheder og en uforstyrret produktion. I takt med at denne udsendelsesmetode udbredes, vil det i stigende grad komme seerne og produktionsselskaberne til gavn,”siger han.

Ericsson, der leverer 3's netværksudstyr, inklusive deres dual-mode 5G Core-løsning, transport og radiokapaciteter, er også begejstret for det nye samarbejde, som de ser som et af de første danske eksempler på, hvad 5G kan gøre:

- Vi går ind i en global fase, hvor 5G kan tilbyde differentierede tjenester, såsom øget hastighed, reduceret latenstid og forudsigelig ydeevne. Ved at levere disse tjenester skræddersyet til forskellige kundebehov, bliver netværket en platform, hvor man forbinder industrier og samfund. Det er spændende at være involveret i dette banebrydende projekt med 3, TV2 og Sony, som ikke kun udgør et værdifuldt eksempel på 5G's potentielle anvendelser i Danmark, men også viser teknologiens bredere muligheder, siger Niclas Backlund, Country Manager, Ericsson Denmark.

En sømløs, kommerciel end-to-end løsning som denne, stiller krav til både netværks- og optageudstyr. Men Sony forudser også, at det med 5G-baserede kameraer vil blive meget nemmere for tv-stationer at lave liveproduktioner i fremtiden:

- Dét at man har et kamera, som er udstyret med en trådløs 5G-opkobling, og som kan sende store mængder af billeder i høj opløsning i realtid til produktionsteamet uden et kabel, er et meget stort skridt i at lave fremtidens tv-produktioner. Det vil lede til nye muligheder for at lave direkte udsendelser til glæde for seerne, der kan forvente mere engagerende live-indhold med 5G-transmitteret TV, siger Claus Pfeifer, Head of Connected Content Acquisition at Sony Professional Europe.

6/6 2024
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.