YouSee-routere har blokeret skadeligt indhold 336 mio. gange sidste år

YouSee-routere har blokeret skadeligt indhold 336 mio. gange sidste år

YouSee-routere fik blokeret skadeligt indhold mere end 336 millioner gange i danske hjem i 2025. Bag tallene ligger især, at cyberkriminelle i stigende grad anvender avancerede AI-modeller til både at designe og gennemføre angreb.

Det er ikke kun på den globale scene og i store virksomheder, at truslen om cyberangreb er evigt tilstedeværende. Også i de danske hjem er truslen høj. Det viser en ny opgørelse fra YouSee, der for første gang kan fremføre sikkerhedstal baseret på privatkunder i mere end 500.000 danske hjem.

Og tallene taler et tydeligt sprog: YouSees internetroutere med indbygget sikkerhed har i gennemsnit blokeret over 650 angrebsforsøg per router i 2025.

Almindelige danske husholdninger er altså i dag udsatte. Angrebene er ikke kun blevet mere avancerede, de er også blevet mere personlige, mere overbevisende og i stigende grad drevet af kunstig intelligens.

- Vi ser, at kunstig intelligens spiller en stigende rolle i det skadelige indhold, som YouSees routere blokerer for. AI gør det nemt at skabe troværdige phishing-sites, mails og beskeder - især for kriminelle, der hverken taler dansk eller befinder sig i Danmark. De forsøg på cyberangreb, vi ser i dag, er i høj grad automatiserede og giver hackere helt nye muligheder for at skræddersy digitale svindelnumre, fortæller Christian Morgan, CEO i YouSee.

Det handler om økonomisk udbytte

Også formålet med cyberangreb har ændret sig over de seneste år.

Hvor tidligere angreb ofte handlede om at gøre mest mulig digital skade som fx at ødelægge enheder eller slette billeder, er formålet med cyberkriminalitet i dag typisk også at tiltvinge sig information eller direkte stjæle penge fra ofrene.

AI har med andre ord gjort angrebene både mere effektive og mere profitable for de cyberkriminelle.

De smarte hjem er særligt udsatte

Samtidig er danskernes hjem i dag mere digitale end nogensinde før. Intelligente højtalere, babyalarmer, dørkameraer, robotplæneklippere, ladestandere og andre smart-enheder er blevet en naturlig del af vores digitale hverdag, men de udgør samtidig nye potentielle indgange for de cyberkriminelle.

Hver husstand har i gennemsnit 12,6 enheder tilsluttet per router, viser tal fra YouSee. Og alle enheder, der er koblet på hjemmets router, kan i princippet spores, hackes eller inficeres. Hvis cyberkriminelle får adgang til en tilsluttet smart-enhed, kan de bevæge sig længere ind i netværket og fx stjæle personlige oplysninger, udføre ransomware-angreb eller benytte hjemmets enheder i et såkaldt botnetværk til at udføre DDoS-angreb mod andre.

- Vores tal for 2025 viser i den grad, at cyberangreb kan ramme os alle. Det rammer os i stuen, på mobilen og i vores digitale hverdag. Antallet af angrebsforsøg bliver ved med at stige, og det samme gør antal enheder, som er forbundet til hjemmets routere. Det betyder, at hver enkel husstand bliver udsat for flere forsøg end nogensinde før - og at vi som virksomhed spiller en ekstremt vigtig rolle i at levere løsninger, der kan være med til at blokere for angreb, som dem vi ser nu, siger Christian Morgan.

YouSees internetabonnementer og routere kommer med indbygget sikkerhed, der automatisk beskytter alle enheder koblet op på husstandens wifi mod hackere og tvivlsomme hjemmesider. Helt simpelt blokeres sider, som man ikke kan stole på, og sikkerhedsløsningen aktiveres automatisk af routeren, så snart den er tændt.

Fordelingen af sikkerhedsblokeringer

Sådan fordeler sikkerhedsblokeringerne sig på YouSees routere for hele 2025:

- Blokering af sporingsforsøg – ca. 59 procent: Ved denne type blokering beskyttes brugerens privatliv ved at blokere for tracking cookies, der kan suge et væld af personlige data, som kan sælges eller anvendes til sporing.

- Blokering af falske hjemmesider – ca. 40 procent: Blokerer hjemmesider fra tilsyneladende troværdige kilder, der forsøger at lokke adgangskoder, kreditkortnumre eller anden personlig information ud af brugerne.

- Blokering af angreb, der vil overtage kontrollen – under 1 procent: Blokerer angreb, der vil overtage kontrollen med IoT-enheder uden kodeord, fx ringeklokker og køleskabe, og som kan give adgang til øvrige enheder og koordinerede cyberangreb.

Hvad betyder de forskellige typer begreber?

DDoS-angreb: Angreb, hvor en hjemmeside eller digital tjeneste overbelastes med trafik for at gøre den utilgængelig.

Phishing: Forsøg på at narre brugere til at udlevere følsomme oplysninger via falske e-mails, sms'er eller beskeder, der udgiver sig for at være fra troværdige afsendere.

Ransomware: Skadelig software, der låser eller krypterer data. Angriberen kræver betaling for at give adgang til dataene igen.

Malware: En samlet betegnelse for skadelig software, der kan stjæle data, overvåge brugere eller forstyrre it-systemer.

14/1 2026
  • IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    IC-startup vil 'demokratisere' satellitbaseret kommunikation

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TUSK IC - der er et 'spin-out' fra KU Leuven - har fået tilført 15 mio. euro i indledende funding til at realisere målet med at gøre Ka-band satellitteknologi billigere og bredere tilgængeligt.
  • Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    Digital suverænitet fylder mere og mere hos danske virksomheder

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›En ny analyse fra cybersikkerhedsvirksomheden ESET viser, at hele 77 pct. af danske virksomheder foretrækker europæiske cybersikkerhedsløsninger.
  • Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    Højhastigheds Wi-Fi 7 til barske anvendelsesmiljøer

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Rohde & Schwarz Networks and Cybersecurity (tidligere LANCOM Systems) udvider firmaets portefølje af trådløse LAN-løsninger med et nyt Wi-Fi 7 udendørs access-punkt (in english).
  • EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    EU’s Cyber Resilience Act træder i kraft i dag

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Det er positivt, at producenter får et tydeligt ansvar for cybersikkerheden i produkter med digitale elementer. Men den største indsigt i og kontrol over cyberrisikoen ligge hos den aktør, der designer og driver den samlede løsning, mener brancheekspert.
  • Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    Nohau og FOSSA samarbejder om sikkerhed i software-forsyningskæden

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA, som skal styrke Nohaus evne til at hjælpe nordiske virksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici.
  • Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    Nu starter udrulningen af Wi-Fi 8 produkter

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›TP-Link præsenterer på IFA 2026 udstillingen de nye Archer 8 Ultra og Deco 8 Ultra, der kombinerer næstegenerations Wi-Fi 8 teknologi med TP-Links StabilityEngine, som giver hurtigere og mere stabile og pålidelige forbindelser i hjemmet.
  • UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    UWB Click board til real-time lokaliserings- og telemetrisystemer

    boards ›Med det nye RTLS UWB Click board fra MIKROE bliver det muligt at udvikle real-time lokations- og telemetri-systemer, der benytter UWB-kommunikation (in english).
  • Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    Første netværkskameraer med EU sikkerheds-certificering

    kommunikation-iot-og-cybersikkerhed ›I takt med at EU strammer kravene til cybersikkerhed er en ny, fælleseuropæisk certificering, EUCC, blevet introduceret som et kvalitetsstempel for sikkerhed. Som den første kameraproducent i verden har Hikvision opnået certificeringen.