24 og 48VDC forsyninger til DIN-skinne montage
Cosel introducerer AC/DC-strømforsyninger med outputs på 24 og 48VDC til DIN-skinne montage.
KL-serien fra Powerbox-agenturet, Cosel, dækker over en serie af AC/DC-strømforsyninger med outputs på 24 og 48VDC til DIN-skinne montage. Ved at redesigne en eksisterende serie har Cosel skabt en meget kompakt, effektiv og prisbillig serie af forsyninger med en ganske høj ydelse fra sin kompakte formfaktorDer bruges i stigende grad 24VDC og 48VDC til en lang række applikationer i både private hjem og til professionel brug i kontorer eller industrien. Med de stadigt flere intelligente og kommunikerende elektronikprodukter vil dette behov kun stige. Men trods eet øget behov, så gælder reglerne om, at strømforsyningen må helst hverken fylde eller koste noget.
Det lidt umuligt paradoks imødekommer Powerbox-agenturet, Cosel, meget effektivt med deres nyeste KL-serie af AC/DC-strømforsyninger til DIN-skinnemontage. Fordelen ved DIN-skinnemontagen er, at de supporterende DC-forsyninger kan gemmes godt af vejen i el-skabe eller tavler. Og KL-serien er en nedskalering af virksomheden KH-serie, hvor blandt andet funktioner som DC OK indikatoren og remote on/off er sparet væk, hvad der har gjort KL-serien rundt regnet 40 procent billigere end KH-serien. Altså en yderst kompakt og billig løsning.
Udgangseffekterne for 24- og 48VDC-outputs på KL-serien er henholdsvis 120- eller 240 watt. Taget i betragtning, at husbredden kun er henholdsvis 38mm og 50mm, er der virkelig tale om kompakte AC/DC-forsyninger, som ikke bruger meget plads i tavlen eller skabet.
Forsyningerne kan modtage et universelt input på 85 til 264VAC ved 50 til 60 Hz – eller 120 til 370VDC, hvis det er at foretrække – og effektiviteten er bedre end 90 procent under de fleste belastningsforhold, hvad der giver en forholdsmæssigt lille varmeudvikling omkring forsyningerne. Samtidigt er der indbygget beskyttelse om overstrøm og overspænding, og KL-forsyningerne leveres med en 5 års produktgaranti. Blandt godkendelserne er EN60950-1, UL508 og kravene i CE-lavspændingsdirektivet.
Powerbox A/S
http://www.prbx.com