25 års jubilæum hos ACTEC Adm. direktør Christian Nyborg ACTEC A/S.

25 års jubilæum hos ACTEC

Adm. direktør hos ACTEC A/S, Christian Nyborg, kan fredag den 1/9-2017 fejre 25 års jubilæum.

Fredag den 1/9-2017 kan adm. direktør hos ACTEC A/S Christian Nyborg fejre sit 25 års jubilæum i firmaet. Christian Nyborg er 47 år gammel, og efter endt studentereksamen kom han til Den Kongelige Livgarde, hvor han bl.a. modtog en 2-årig uddannelse som sergent.
Efter militærtjenesten begyndte Christian Nyborg hos ACTEC A/S, hvor han gennemførte salg og marketinguddannelsen via Det Danske Sælgerakademi.

Christian Nyborg fik hurtigt interesse for alle relevante arbejdsopgaver i huset, og har gennem årene opbygget et indgående kendskab til firmaets drift. I de følgende år beskæftigede han sig med salg og markedsføring af batterier til industri og offentlig sektor i Danmark. EDB har også Christian Nyborgs interesse, og han fik opsat firmaets IT funktioner på et tidspunkt hvor internettet var i sin vorden og har siden fulgt udviklingen.

I 2009 overtog Christian Nyborg posten som adm. direktør for ACTEC A/S.
29/8 2017