ACTE og HARTING indgår distributionsaftale

ACTE og HARTING indgår distributionsaftale

HARTING's nyetablerede danske datterselskab etablerer distributionsaftale med ACTE.

HARTING ApS, et 100%-ejet datterselskab af den tyske koncern HARTING KGaA og ACTE A/S har d. 1. marts underskrevet en distributionsaftale. HARTING ApS har fra firmaets åbning d. 1. januar 2010 håndteret alle forespørgsler og leverancer direkte fra koncernens centrallager i Tyskland, men nu vil en større del af det samlede salg til danske industrikunder blive flyttet over til den nye distributør.

ACTE vil i fremtiden kunne levere hele HARTING’s program i de mængder og til den leveringstermin, som kunderne har været vant til gennem hele den tid, hvor HARTING har været repræsenteret i Danmark.

- For ACTE er det meget interessant at få et agentur ind der styrker vores el-mek området inden for kabler og konnektorer markant. Det er desuden et område, hvor vi som firma besidder en stor viden og erfaring. Vi vil selvfølgelig være lagerførende på en række produkter, og kan tilbyde forskellige logistik setup’s alt efter kundens behov, siger salgsdirektør Lars Dich fra ACTE.

På billedet ses fra venstre Lars Møller, HARTING ApS samt salgsdirektør Lars Dich og adm. direktør Peter Bjørnskov fra ACTE.

7/4 2010