Arrow lancerer ny online service

Arrow Electronics introducerer nu den såkaldte MyArrow online-service til firmaets kunder i Nord- og Centraleuropa.

Arrow Electronics introducerer en online-ressource, der inkluderer en række værktøjer, som kan hjælpe kunderne med at håndtere deres komponentindkøb og –forsyning.

Den såkaldte MyArrow platform er indledningsvis tilgængeligt i Central- og Norderuopa, og der er tale om en robust, fuldfunktions online-portal, der giver kunderne mulighed for at håndtere deres ordrer online.
 
MyArrow indeholder en effektiv suite af online-værktøjer, som kan øge produktiviteten og informationsadgangen ved at lade kunderne organisere og strømline deres transkationer med Arrow. Nøglefunktioner inkluderer værktøjer fra ordrestyring til BOM-håndtering (bill of materials).
 
Med Arrows Order Management Tool kan kunderne få hurtig adgang til nøgleinformationer om ordrer før, nu og fremover. På den måde er brugerne i stand til at håndtere den komplette salgscyklus, inklusive nuværende ordrestatus, backlog-rapportering, eftersalgsaktiviteter og genbestilling.
 
Da Arrows Order Management Tool tillader viewing og download af information om alle online- og offline ordrer fra de seneste 12 måneder, kan brugerne holde sig fuldt informerede om alt lige fra ordre status til udskibede kvanta samt kritiske indkøbsdatoer til detaljer om selve afsendelsen. 

Arrows Bill of Material (BOM) Upload Tool – der er tilgængelig for alle Arrows komponentkunder – giver en nem og sikker adgang til upload og håndtering af BOM’er. Med en meget bred funktionalitet inkluderer Upload Tool support af online-indkøb, prisforespørgsler og prislister.
www.arroweurope.com/myarrow

8/6 2012