Arrow udvider med McAfee

Arrow Electronics tilbyder nu McAfees embedded sikkkerhedsløsning til den europæiske kundebase.

Arrow Electronics har indgået en aftale om at distribuere McAfees embeddede sikkerhedsløsninger i EMEA-regionen (Europa, Mellemøsten og Afrika). Via Arrows OEM Computing Solutions kan man således nu tilbyde McAfee Embedded Security, som tilbyder høj virusbeskyttelse gennem både en indbygget sikkerhedsteknologi samt en zero-day beskyttelse for det stigende antal embeddede produkter, der kommer til på markedet.



Med den hastige vækst af de embeddede produkter øges sandsynligheden også for et angreb på denne type komponenter. McAfee samarbejder med Arrow om 'embedding' af en proaktiv zero-day beskyttelse i komponenterne, hvad der gør sikkerhed til en integreret del af designet og ikke bare en add-on løsning for designere og producenter.



McAfee produkterne, som bliver solgt gennem Arrows OEM Computing Solutions i EMEA-regionen, inkluderer:

•           McAfee Integrity Control – Blokerer for uautoriserede applikationer og ændringer i  point-of-service infrastrukturer med faste funktioner som kontantautomater, point-of-sale (POS) systemer og kiosk-løsninger.



•           McAfee Application Control – En centralt styret whitelisting-løsning, der blokerer for uautoriserede applikationer og kode på servere, firma-desktops og apparater med faste funktioner.



•           McAfee VirusScan Enterprise - Kombinerer anti-virus, anti-spyware, firewall og indbrudsbeskyttelsesteknologier til at stoppe og fjerne malware – hvad der holder netværk fri for trusler.



- Det embeddede marked vokser hurtigt og har brug for den bedste praktiske sikkerhed. McAfee gør det lettere for OEM’er og designere at tilføje de førende sikkerhedsteknologier til deres produkter gennem distributionsleddet. Vores mål er at sikre det hastigt voksende marked for embeddede komponenter for dermed at minimere risici for både OEM’er og forbrugere, siger Tom Moore, vicedirektør for worldwide embedded salg hos McAfee.



- Vi lever i en embedded verden, hvor alt er forbundet. Med sin forøgede konnektivitet stiger også truslen mod de embeddede komponenter. tilføjer Amir Mobayen, vicedirektør og chef for Arrows OEM Computing Solutions i EMEA-regionen.



- McAfee Embedded Security beskytter kunderne mod disse trusler og giver samtidigt designerne tid til at fokusere på deres produktdesigns frem for, hvordan man beskytter dem. Arrow kommer typisk tidligt på banen i designfasen og kan derfor bringe state-of-the-art løsninger og -ekspertise ud til kunderne, så de kan fokusere på at udvikle mere innovative produkter, der også kan komme på markedet hurtigere. Vores rolle er at forudse OEM’ernes behov og være klar til at levere de løsninger, som kunderne forventer.
24/10 2013