Banebrydende sensor fra Danfoss IXA

Danfoss IXA introducerer sensor, der  i stand til at foretage præcise og pålidelige målinger af de tre klimaparametre, CO2, temperatur og fugtighed, over en lang periode uden at skulle rekalibreres.

I dagene 19.-23. april 2010 præsenteres den nyeste opfindelsen inden for sensor-teknologi på verdens førende udstilling af industrielle teknologier, Hannover Messe. 

Danfoss IXA præsenterer på den danske fællesstand en nyskabende sensor, som ikke kun gør det muligt at spare op til 30 % energi, men som også mindsker udgifterne til rekalibrering og vedligeholdelse. 

Danfoss IXA’s sensorsystem, der opererer med infrarød absorptionsspektroskopi, udgør en helt ny teknologi på sit felt. Det, der gør produktet unikt, er et patenteret måleprincip: Takket være dets hermetisk lukkede opbygning er sensoren i stand til at foretage præcise og pålidelige målinger af de tre klimaparametre, CO2, temperatur og fugtighed, over en lang periode uden at skulle rekalibreres.

Det sikrer også en hidtil uset robusthed, som gør sensor modstandsdygtig over for aggressive komponenter så som ammoniak i kyllingestalde. Teknologien åbner for nye anvendelsesmuligheder på nye markeder.

- Vi er meget stolte over at præsentere denne banebrydende sensor, som kunderne uden tvivl vil drage stor nytte af. Den vil fører til energibesparelser for mange slags sensorer – helt i overensstemmelse med den globale, grønne trend. Sensoren forventes at blive markedsført i slutningen af 2010,  oplyser Henrik Gedde Moos, CEO, Danfoss IXA.

19/4 2010