Big data: Mindre end 1 procent af verdens data analyseres

Mindre end 1 procent af verdens data analyseres og mindre end 20 pct. er beskyttet, afslører IDC-rapport, der er udarbejdet til EMC. 

I følge en ny IDC-rapport, Digital Universe, som er udarbejdet på vegne af EMC, der er en af verdens førende udbydere af IT-løsninger, er mindre end 1 pct. af verdens data analyseret og mindre end 20 pct. er beskyttet.

Det giver store muligheder for virksomheder, der forstår både at beskytte og udnytte værdien af data i det digitale univers til at skabe sig et konkurrencemæssigt forspring.

- Dette års undersøgelse af det digitale univers understreger de store uudnyttede muligheder, der eksisterer for virksomheder, som ikke blot identificerer de potentielle muligheder, der ligger i det digitale univers, men som også anerkender vigtigheden af at kunne navigere i dette univers ved hjælp af den rette balance mellem teknologi, datasikkerhedspraksis og it-færdigheder, siger Niels Astor, der er produktchef hos EMC Danmark.

40 ZB i 2020

IDC forudser, at det digitale univers vil nå hele 40 zettabytes (ZB), dvs. 40.000.000.000.000.000.000.000 bytes i 2020. For at få en fornemmelse af det enorme tal, kan man sige, at de 40 ZB data svarer til, at der i det digitale univers i 2020, vil eksistere det, der svarer til mere end 7.000 film i MPEG4-format pr. indbygger i verden (i 2012: 7 mia. indbyggere). Tallet overstiger de tidligere udmeldte forventninger fra IDC. 

Det digitale univers vil fordobles hvert andet år fra nu af og frem til 2020.

- Der vil være ca. 5.247 GB data for hver mand, kvinde og barn på jorden i 2020. En væsentlig faktor bag eksplosionen i væksten af data i det digitale univers er den store vækst i antallet af maskingenereret data fra f.eks. overvågnings-kameraer og intelligente elmålere, som er steget fra at udgøre 11 pct. af det digitale univers i 2005 til at udgøre over 40 pct. i 2020.

Store mængder af værdifulde data går tabt

Big data indeholder et enormt værdipotentiale, hvis de anvendes korrekt. Men hovedparten af de nye data i det digitale univers kan i vid udstrækning kategoriseres som ikke-taggede filbaserede og ustrukturerede data, hvilket gør dem svært kategoriserbare og svært tilgængelige.

- I 2012 ville 23 pct. (643 exabytes) af data i det digitale univers have været anvendeligt til big data-analyse, hvis data havde været tagget. Men i øjeblikket er kun 3 pct. af data tagget og blot 0,5 pct. af data analyseres.

- Mængden af analyserbare data vokser i takt med væksten i det digitale univers. I 2020 vil hele 33 pct. af data i det digitale univers (13.000+ exabytes) derfor kunne benyttes til big data-analyse, såfremt de metatagges.

En stor del af det digitale univers er ubeskyttet

Mængden af data, der kræver beskyttelse, vokser hurtigere end det digitale univers i sig selv.

- Mindre end en tredjedel af det digitale univers krævede databeskyttelse i 2010, men denne andel forventes at vokse til mere end 40 pct. i 2020.

- Mens ca. 35 pct. af data i det digitale univers krævede nogen form for databeskyttelse i 2012, var det mindre end 20 pct. af data i det digitale univers, der faktisk var beskyttet.
- Det aktuelle beskyttelsesniveau afhænger af det regionale område, f.eks. beskyttes langt mindre data på de nye markeder.

- Udfordringer såsom avancerede trusler, manglende sikkerhedskvalifikationer og manglende overholdelse af bedste sikkerhedspraksis blandt forbrugere og virksomheder vil fortsætte med at vanskeliggøre beskyttelse af data i det digitale univers.

De nye markeder bliver de førende datageneratorer

Det digitale univers har indtil nu i høj grad været et vestligt fænomen, men befolkningen på de nye markeder begynder at kaste en stadig længere skygge i det digitale univers.
- I 2010 tegnede de nye markeder sig for 23 pct. af data i det digitale univers, men deres andel i 2012 er steget til hele 36 pct.
- I 2020 forudser IDC, at 62 pct. af det digitale univers vil kunne henføres til de nye markeder.

- Den nuværende globale fordeling af det digitale univers er:
• USA: 32 pct.
• Vesteuropa: 19 pct.
• Kina: 13 pct.
• Indien: 4 pct.
• Resten af verden: 32 pct..
- I 2020 forventes Kina alene at generere 22 pct. af alle verdens data.

- I takt med at både mængden og kompleksiteten af data stiger, kan it-afdelingerne i de danske virksomheder vælge to veje: Enten kan de sætte sig hen i et hjørne og give op over for den enorme mængde af data, eller også kan de beslutte sig for at udnytte det enorme potentiale, der ligger data i det digitale univers, siger Niels Astor.

- Hos EMC ser vi det som vores fornemmeste opgave at hjælpe virksomheder og organisationer med at administrere, beskytte og udnytte den store værdi, som deres data rummer, og dermed give dem et konkurrencemæssigt forspring på deres marked, fremhæver han.

10/1 2013