Blip skal leverer teknologi til ny lufthavn i Quatar
Når den 80 milliarder kroner dyre Hamad International Airport i Doha åbner i starten af 2014, vil BLIP systems lufthavnsløsning BlipTrack hjælpe passagerne med at komme hurtigere ud til flyet.
Det danske firma Blip Systems, der er en førende leverandør af Bluetooth og Wi-Fi sensor teknologi, er blevet valgt som leverandør af køtidsmålingsløsninger til den nybyggede Hamad International Airport i Qatar.Der er tale om firmaets hidtil største lufthavnsordre. Lufthavnen i Qatar er den seneste i en lang række af internationale lufthavne, herunder Dubai, Amsterdam og Toronto, som anvender BlipTrack til at måle og forbedre den service lufthavnene leverer til deres passagerer. Her i Danmark anvender København, Billund og Aalborg lufthavne løsningen.
Optimal kundeoplevelse
Bliptrack giver et overblik over passagernes bevægelsesmønstre i lufthavnen og afslører eventuelle flaskehalse. Lufthavnen kan i tilfælde af kø øge kapaciteten ved at åbne flere skranker, sætte flere security-medarbejdere ind o.s.v. På den måde kan lufthavnen få passagerne hurtigere igennem f.eks. sikkerhedsprocedurer og derved levere en optimal kundeoplevelse. Desuden kan de indsamlede data også bruges til at informere passagerene, via opstillede skærme, om hvor lang ventetid de kan forvente i f.eks.sikkerhedskontrollen.
- Vi er meget glade for denne ordre og stolte over at vi er blevet valgt til at levere teknologi til lufthavnen i Qatar. Ordren og den generelle vækst vi har oplevet indenfor både trafiksektoren og på banegårde, gør at vi ser meget lyst på 2014. Vi regner med at fortsætte de positive takter og skal i den forbindelse ansætte yderlige medarbejdere indenfor salg og udvikling, siger BLIP Systems direktør Peter Knudsen.
Implementering af systemet vil blive foretaget af BLIP systems Skotske partner Lockheed Martin.
Også i trafikken vinder BlipTrack teknologien indpas, hvor systemet hjælper trafikansvarlige med at optimere trafikken ved bla. køvarslinger via trafiktavler, indstille trafiklys til at give 'grøn bølge', planlægning af fremtidig infrastuktur mv. Løsningen er således allerede opstillet i bla. Aalborg, Aarhus og København samt i flere udenlandske byer. Også flere banegårde i Europa er begyndt at benytte teknologien fra Blip Systems.