Blue Line får toprating

Lønsom vækst sikrer Blue Line den bedst mulige kredit rating. Engagerede medarbejdere er hemmeligheden bag succesen, fremhæver direktør Niels Pedersen.

Århus-firmaet Blue Line, der leverer computerløsninger til mange forskellige typer af industriapplikationer, har fået kreditratingen AAA (triple A). Finanskrisen har ellers beskåret det fornemme selskab af yderst kreditværdige danske virksomheder til kun
4 procent.

Blue Lines meget solide økonomi skyldes en lønsom vækst skabt af meget engagerede medarbejdere og en konsekvent økonomistyring, siger direktør Niels Pedersen:

- Jeg er meget stolt over både at kunne skabe betydelig vækst og samtidig sikre en solid
økonomi, siger Niels Pedersen, direktør for Blue Line A/S.
- Det er kun lykkedes gennem et fantastisk engagement fra alle i organisationen. Stort engagement giver mere tilfredse kunder og dermed grundlaget for vækst som bliver til en sund og stærk cirkel

Blue Line har taget markedsandele og vundet flere betydelige kundekontrakter de seneste år. påpeger firmaet. Kundelisten tæller kendte navne indenfor bl.a. den maritime industri, pharma/medico, fødevareproduktion, field-service, og detailhandel. Produkterne er bl.a. driftsikre industri computere og monitorer samt håndholdte og bærbare enheder til brug i hårde miljøer og monteret i køretøjer.

I forretningsområdet digital signage leveres dynamiske elektroniske reklameskilte til at skabe vækst i detailhandlen og store displays til information i det offentlige rum både inden- og udendørs.

- Typisk tager Blue Line ansvaret for alle aspekter i samarbejdet fra ide og sammensætning til levering og efterfølgende service, siger Niels Pedersen. Herved sparer kunden betydelige ressourcer, ændrer faste omkostninger til variable
omkostninger og kan optimere 'time-to-market'.

Ofte skabes løsningerne i tæt samarbejde mellem kundens og Blue Lines medarbejdere. Engagement, kompetencer og kreativitet forenes til innovative resultater, slutter Niels
Pedersen.

16/3 2012