Dansk computermodel skal mindske risiko for terrorangreb

Med støtte fra Højteknologifonden Aarhus Universitet og Terma A/S samarbejder om udvikling af computermodel, som kan forudsige om danske overvågningssystemer er gode nok .til at forhindre angreb på landets infrastruktur.

Et såkaldt Erhvervspostdocprojekt skal udvikle et computerprogram, som kan forudsige om danske overvågningssystemer er gode nok til at forhindre angreb på landets infrastruktur. Projektet er blevet til i samarbejde mellem Aarhus Universitet og Terma A/S og støttes af Højteknologifonden

Med angrebet på World Trade Center og Pentagon i 2001 og talrige andre terrorhandlinger i nyere tid, er der kommet fokus på modstandsdygtighed over for fremtidige terrorangreb.

Her spiller samfundets infrastruktur som lufthavne, broer og anlæg samt kommunikationskanaler en vigtig rolle, for afbrydes blot et af disse systemer, kan det få alvorlige konsekvenser på tværs af andre sektorer, og dermed lamme sikkerheden i store områder eller hele lande. 

For at blive mere modstandsdygtig overfor fremtidige angreb, er det vigtigt at beskytte de kritiske dele af et lands infrastruktur. De installationer der skal bruges til overvågning, strækker sig typisk over store områder, hvilket gør det er umuligt at overvåge manuelt.

Så overvågnings-systemerne gør brug af mange forskellige sensorer (bl.a. radar, passiv IR, seismiske, mikrobølge, kamera tracking og berøringsfølsomme sensorer), der kan opsamle vidt forskellig data om personers færden i et område. Denne data bruges til at opfange mistænkelig opførsel, udstede en alarm og få et videokamera rettet mod mistænkelige personer. Konceptet for dette system er blevet kaldt CIP (Critical Infrastructure Protection).

For at få et præcist billede af en persons færden, samles data i en såkaldt sensor-fusion. For eksempel kan en seismologisk sensor opfange, at der er rystelser i jorden, men ikke hvor rystelsen kommer fra og er på vej hen. En radar kan vise, at et objekt er på vej i en bestemt retning, men ikke hvor tungt det er, om det er luftbåret eller bevæger sig på jorden. Tilsammen kan sensorernes data fortælle meget mere om en situation, end den enkelte sensortype kan alene.

Sådanne systemer er dyre at opsætte og teste. Så for at gøre et CIP system økonomisk realiserbart, bruges sensorer og videokameraer der allerede findes på stedet. I en lufthavn kan det for eksempel være de kameraer der i forvejen holder øje med passagerernes færden. Men kameraerne bliver også brugt internt af personalet, og er derfor ikke tilgængelige for CIP systemet hele tiden. 

Et mål for projektet er derfor at udvikle en computermodel som kan afprøve forskellige scenarier virtuelt for sikkerhedsbrister og fejltolkninger når man bruger eksisterende sensorsystemer. På den måde, kan man forudsige, om et CIP system vil være sårbart i bestemte situationer, og hvordan man kan undgå sikkerhedsbrister ved fx at supplere med ekstra strategiske sensorer.