Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Den nye elektronikmesse i Herning har åbnet døreneFlemming Jensen Nohau var med til at markere åbningen af EOT-messen

Den nye elektronikmesse i Herning har åbnet dørene

87 udstillere og 37 speakere udgør fundamentet for den nye elektronikevent EOT - Electronics of Tomorrow – der netop er åbnet i MCH Messecenter Herning og kører frem til og med torsdag den 2. november.

I MCH Messecenter Herning er dørene til den nye messeevent, EOT - Electronics of Tomorrow – netop blevet åbnet. EOT – der løber frem til og med torsdag den 2. november - er tænkt dels som et mødested for elektronikbranchen og dels som en udstilling med specialiserede konferencer og særskilte innovations- og startup-områder, hvor de besøgende inviteres til at lade sig inspirere af innovation og digitalisering.

ETK EMS Group fra Skanderborg er blandt de firmaer, som er klar til at tage imod besøgende. De glæder sig til at være en del af elektronikbranchens nye fagmesse og ser frem til både at fortælle om egne fortræffeligheder, møde kollegaer i branchen og blive klogere på nye teknologier:

- Branchen udvikler sig hurtigt, og vi skal have et produktionsapparat, der kan håndtere fremtiden. Nu har vi muligheden for at se, hvad der rører sig - så der er også meget at hente for os udstillere, fortæller Torben Drejer, COO i ETK EMS Group A/S og tilføjer, at han selv er tilmeldt to konferencer indtil videre.

Martin Larsen, head of business development i Delfi Electronics, stemmer i og ser frem mod de mange muligheder EOT tilbyder for udvidelse af netværk og tilegnelse af viden:

- Vi synes først og fremmest, at det er nogle rigtig spændende rammer. Hele værdikæden er repræsenteret, og der bliver sat fokus på mange interessante emner. Jeg ser personligt frem til at lære vores leverandører bedre at kende. Vi kan få stillet alle de tekniske spørgsmål ansigt-til-ansigt, og de kan spørge til vores nye setup med nye ejerforhold.

Han fremhæver især det store fokus på, hvilken retning elektronikbranchen bevæger sig i, samt kombinationen af erfaring og nye idéer:

- Derudover er der stor værdi for os i, at Innovation Lab og de mange startups kommer. Der får vi muligheden for at møde fremtiden og dem, der skal være en del af den, siger Martin Larsen.

31/10 2017
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic