Digi International udvider Arrow-samarbejde

Digi International og Arrow Electronics udvider distributionsaftale til at omfatte hele det globale marked.

Digi International og Arrow Electronics Inc. har underskrevet en global distributionsaftale, der udvider det i forvejen meget succesfulde nordamerikanske samarbejde, de to virksomheder har.

- Udvidelsen at vores samarbejde supporterer Arrows strategi om at tilbyde de bedste produkter og services til sin globale kundebase. Digi tilbyder end-to-end M2M (machine-to-machine) løsninger fra embeddede produkter til cloud-løsninger, der sætter kunderne i stand til at fjernstyre alle de maskiner, kunderne har i deres systemer. Adgangen til det rigtige mix af af produkter og services er afgørende for alle, der arbejder med at skabe M2M-systemer, fortæller David West, vicedirektør for halvleder-marketing hos Arrow.

Arrow vil tilbyde førende embeddede Digi-produkter samt Device Cloud by Etherios, der gør ethvert apparat i stand til at kommunikere med applikationer overalt i verden. Tidligere var disse løsninger kun til rådighed for Arrows kunder i Nordamerika, men med den udvidede aftale bliver produkter og ydelser nu globalt tilgængelige.

- Aftalen er en fremragende mulighed for at øge fokus på Internet of Things (IoT) og M2M over hele kloden. Vi forventer, at udvidelsen af vores samarbejde i høj vil styrke vores internationale markedsadgang, så vores fælles kunder får tilbudt den teknologi og de services, de har brug for til udviklinge af innovative produkter. Vi er rigtigt glade for at arbejde sammen med Arrow, da det er en virksomhed, som ved, hvordan man tilbyder kunderne en ekstraordinær værdi gennem den rigtige teknologi og de tilhørende services parret med et højt ekspertiseniveau, hvilket løfter kundernes forretningseffektivitet, siger Kevin C. Riley, senior vicedirektør for globalt salg hos Digi International.

17/3 2014