Farnell introducerer nye online-features og ny miljøvenlig pakning
Farnell har lancerer en række nye innovative features for online-handel. Endvidere introduceres ny miljøvenlig pakningsløsning.
Farnell fortsætter sin proces med at udvikle og forbedre sin førende hjemmeside med introduktionen af flere nye initiativer og processer, som skal lette valget og bestillingen af komponenter.
eQuotes er blevet indført for at lade web account kunder få tilbud direkte via Farnells hjemmeside. En online-request prompter et e-mail svar med et link, som ved et klik bekræfter alle detaljer i tilbuddet. Kunderne kan dermed tilføje eller ændre tilbuddet, før de placerer den endelige online-ordre. Registrering til en web account er let at gennemføre online for nye kunder.
En ny 'kunden købte også' funktion er også blevet lanceret. Denne yderst brugbare funktion tilbyder web account kunder sammenlignelige produkter, som de måske skulle overveje sammen med deres oprindelige valg. Det er en funktion, som i høj grad kan spare tid, da kunderne slipper for at gennemløbe nye søgekriterier.
Endnu en funktion er 'producentens butiksvindue', hvor kunderne let og hurtigt kan browse gennem foretrukne mærker og leverandører. Man kan få adgang til producentnavne gennem en søgefunktion på Farnells hjemmeside, som via et klik fører brugerne til producenternes bannerbaserede butiksvinduer og ind til en liste over relevante produktkategorier for den aktuelle producent.
'Tilføj i indkøbskurven' er også en ny, større onlineforbedring. Den gør det muligt for kunderne at tilføje emner i indkøbskurven, uden at de skal gå væk fra den side, de befinder sig på. Tidligere skulle brugerne væk fra en produktside for at tilføje produkter til indkøbskurven. Forbedringen gør det muligt for kunderne at opretholde fokus på deres indkøb og ændringer uden at påbegynde nye søgninger på produktsiderne.
- De løbende forbedringer af online-oplevelsen er af højeste værdi for vor forretning, idet vi løbende forsøger at øge antallet af kunder, som vælger og køber deres produkter online. På nuværende tidspunkt foregår over 55 procent af Farnells handel via eCommerce, og den løbende udvikling af denne form for handel er et bevis på den lette brug og effektivitet af vor web-forretning, vurderer Gareth Wray, der global direktør for eCommerce driften hos Premier Farnell.
Ny miljøvenlig pakningsløsning
Nyt fra Farnell er endvidere en ny, miljøvenlig, innovativ pakningsløsning. De nye biologisk nedbrydelige, antistatiske poser er de første inden for elektronikindustrien, hvor der anvendes et unikt materiale, som kombinerer ESD-beskyttelse med biologisk nedbrydelighed.
De nye pakninger er udviklet sammen med emballagespecialisten, Antistat, de er patenterede og sælges eksklusivt til Farnell. Poserne vil erstatte de polythene-poser, som på nuværende tidspunkt bruges til pakning af de rundt regnet 3,6 millioner komponenter, der udsendes af Farnell i Europa hvert år.
Med værdier som static charge decay < 0.002s og en overflademodstand < 1x1010 ohms/kvadrattomme giver de nye pakninger den samme beskyttelse som standard ESD-pakninger, men disse poser kan smides ud til kompostering uden at belaste miljøet.
Poserne er fremstillet efter en enestående formel, hvad der sikrer fuld biologisk nedbrydelighed efter EU-standarden, EN13432, og de har derfor ingen negativ indflydelse på miljøet.
Shaun McCarthy, der er direktør for Action Sustainability Ltd., en non-profit organisation, der har til formål at fremme vedvarende handelsinitiativer fortæller:
- Den miljømæssige fingeraftryk af polythene-poserne på forbrugermarkedet er både veldokumenteret og synligt for os alle. Det samme gør sig gældende for poser i industrien, så Farnells initiativ er yderst velkomment. Det er et fint bevis på, hvordan private virksomheder kan påtage sig og imødekomme deres miljømæssige ansvar.
Den nye pakning viser, at Farnell vil gøre en forskel i denne verden gennem sit bidrag til både innovation og miljø. Den seneste idé er en del af et program af beskyttende pakninger fra Farnell, og de følger i kølvandet på succesen fra virksomhedens peel-packaging, som blev lanceret sidste år som en unik måde at kapsle følsomme IC’er på.
For at maksimere den miljømæssige fordel i de biologisk nedbrydelige, antistatiske poser samarbejder Farnell nu med emballagespecialisten Antistat med henblik på at bruge flere af virksomhedens andre pakningstyper, ligesom Farnell satser på at gøre produkterne tilgængelige for andre inden for komponentindustrien.
- Som en virksomhed, der håndterer store kvanta af produkter, tager vi vort ansvar for miljøet meget alvorligt, og vi arbejder målrettet på at gøre en forskel i de områder, hvor vi sælger vore produkter. Det nyeste tiltag vil gøre os i stand til at reducere vor påvirkning af miljøet og viser, at vi kigger fremad i vort arbejde på at skabe vedvarende og miljøvenlige løsninger, siger Paul Horton, Supply Chain direktør, for Farnell Europe, i en kommentar til de nye antistatiske, biologisk nedbrydelige poser.