Første kinesiske smartphone med Intel-teknologi
På det kinesiske marked har Lenovo netop lanceret LePhone K800, der den første kinesisk udviklede smartphone baseret på Intel Atom teknologi.
Intel Corporation og Lenovo Group har netop annonceret, at Lenovos såkaldte LePhone K800, der er Lenovos første smartphone med Intel-arkitektur, nu er tilgængelig på det kinesiske marked.
Den nye Lenovo K800 smartphone er udstyret med Intels 1,6 GHz Atom-processor, og den giver mobilbrugere i Kina en højtydende smartphone med lavt strømforbrug samt en lang række nye brugsmuligheder.
- Som Lenovos første smartphone med Intel Inside, er lanceringen af LePhone K800 en milepæl i vores arbejde, understreger Chen Xudong, Senior Vice President for Lenovo Group og President for Lenovo i Kina.
- LePhone K800 repræsenterer innovativ fremdrift for Lenovo i pc+-æraen og markerer samtidigt en tydelig fremgang for Lenovo på smartphone-markedet. Lenovo og Intel vil fortsat investere i det videre samarbejde og integrere de respektive fordele inden for teknologi og resurser for at kunne præsentere flere og bedre produkter samt udforske nye markeder, hvor man kombinerer mobil og internet teknologi.
Med Intels Hyper Threading-teknologi har LePhone K800 en avanceret multi-tasking-evne, der gør at telefonen helt uden besvær kan skifte mellem flere forskellige programmer, der kører samtidigt. Telefonen understøtter også HSPA+ 21Mb-netværk med Intels XMM 6260-platform, der giver brugeren en fantastisk hurtig internetoplevelse og rigtig god responstid, fremhæves det.