Forbrug af film og videoer på mobile enheder stiger drastisk
Ericsson ConsumerLab TV & Media Report, der repræsenterer 1.1 milliard forbrugere, afslører en massiv vækst inden for visninger af mobilvideoer.
Ericsson har offentliggjort den syvende udgave af den årlige ConsumerLab TV & Media Report, der denne gang kortlægger det enorme og hurtige skift i medieforbruget i retning mod de mobile enheder. Rapporten viser også, at selvom der de seneste syv år har været en skyhøj stigning i forbruget af mobilvideoer og TV on-demand, så er processen med at finde indhold (content discovery) fortsat kilde til stor frustration hos forbrugerne.Det gennemsnitlige forbrug på mobile enheder er vokset med mere end 200 timer hvert år siden 2012, hvilket betyder, at det ugentlige forbrug af TV og film er steget med yderligere halvanden time. Den markante stigning af TV- og videoforbrug på mobile enheder forstærkes af den nedgang på 2,5 time om ugen som almindeligt fjernsyn oplever. Den ugentlige anvendte tid som bruges på at se TV og video på mobile enheder er steget med 85 procent (2010-2016) og på stationære skærme er det nedadgående med 14 procent i den samme periode.
Content discovery – hvor svært kan det være?
Et stort problem, som rapporten også sætter fokus på, er lav forbrugertilfredshed, når man forsøger at finde noget at se. 44 procent af amerikanske forbrugere siger, at de på daglig basis ikke kan finde noget at se i traditionelt TV, hvilket er en stigning på 22 procent sammenlignet med sidste år (36 procent). Til sammenligning bruger amerikanske forbrugere 45 procent mere tid på at finde et program på en VOD-tjeneste, end de gør med traditionelt TV.
Det er paradoksalt, at 63 procent af forbrugerne påstår, at de er meget tilfredse med søgeprocessen (content discovery) på deres VOD-tjenester, alt imens kun 51 procent siger det samme for traditionelt TV. Resultaterne indikerer, at selvom søgeprocessen på VOD-tjenester er mere tidskrævende end på traditionelt TV, så finder forbrugerne det mindre frustrerende, da VOD-tjenester i sidste ende repræsenterer muligheden for altid at kunne se præcis dét man ønsker, når man ønsker det.
Populariteten af on-demand-tjenester stiger
Det samlede forbrug af on-demand-indhold, såsom TV-serier, film og andre TV-programmer, der streames, er steget med 50 procent siden 2010. Stærke indikatorer af dette voksende engagement og tilfredshed med VOD inkluderer:
· Forbrugerne fortsætter serie-forbruget; 37 procent siger, at de på ugentlig basis ser to eller flere episoder af den samme serie i træk, og mere end hver femte siger, at de gør det dagligt
· I USA er forbruget på VOD-tjenester siden 2012 steget med over 60 procent fra $13 til $20 om måneden
· 40 procent af respondenterne siger, at de dagligt ser YouTube og hele 10 procent siger, at de ser YouTube i mere end tre timer om dagen
Zeynep Ahmet, seniorrådgiver i Ericsson ConsumerLab forklarer:
- Baseret på vores omfattende undersøgelse kan vi se, at forbrugerne i stigende grad efterspørger ubesværet adgang til TV- og video-indhold af høj kvalitet på tværs af tjenester og enheder. For forbrugerne, og i særdeleshed ‘millennials’, er det at kunne se indhold på sin smartphone det allervigtigste. Forbrugerne vil ikke kun have den fælles, sociale oplevelse som traditionelt TV kan give, men forventer også den fleksibilitet man opnår ved à la carte on-demand-medier. Nutidens medieforbrug er mangfoldigt og forbrugerne ønsker at skabe deres egen verden af attraktivt, personligt indhold.