Huawei præsenterer markant vækst i 2016
Huawei har offentliggjort sit resultat for 2016, og det viser solid vækst på alle tre forretningsområder: Carrier, enterprise og consumer. Samlet steg Huaweis årlige omsætning med 32 procent.
Den globale teknologivirksomhed, Huawei Technologies Co., Ltd., viser endnu en gang solid økonomisk fremgang. På tværs af sine tre forretningsenheder skabte virksomheden en samlet omsætning på 521,6 mia. CNY (529,6 mia. DKK) i 2016. Det er 32 procent højere end i 2015.Huawei fortsatte også sine massive investeringer i forskning og udvikling, som er en vital del af virksomhedens DNA. Investeringerne i forskning og udvikling steg med 28 procent fra 59,7 mia. CNY (60,5 mia. DKK) i 2015 til 76,4 mia. CNY (77,6 mia. DKK) i 2016. Nettoresultatet er 5,3 mia. CNY (37,6 mia. DKK), hvilket er 0,4 procent højere end i 2015.
- Huawei har holdt sit strategiske fokus i 2016 og opnået solid vækst. Digitalisering og intelligence rummer enorme forretningsmuligheder for alle industrier og baner vejen for vækst i vores egen industri, information- og telekommunikationsteknologien. Huawei vil fortsætte med at skabe værdi for kunderne, understøtte digital transformation i alle industrier og skabe vedvarende vækst i vores forretning, siger Eric Xu, Huaweis roterende CEO.
Huaweis tre forretningsenheder Carrier, Enterprise og Consumer beskæftiger sig med henholdsvis mobil- og datanetværk, virksomhedsnetværk og forbrugerelektronik.
Huaweis carrier-forretning voksede med 24 procent. Her har Huawei bl.a. fokus på at udnytte de store muligheder inden for cloud, video, Internet of Things og digitale transformationer for netværkskunder. I Danmark spiller netværkssamarbejdet med TDC Group en væsentlig rolle, og det blev i 2016 udvidet til at rumme en opgradering af YouSees kabelnetværk, som i løbet af 2017 vil bringe internethastigheder på op til 1 GB/s ud til 1 mio. husstande i Danmark.
I 2016 voksede enterpriseforretningen med 47 %. I den del af forretningen driver Huawei den digitale transformation i centrale industrier som finans- og energisektoren. Og mulighederne er store. 2/3 af verdens top-virksomheder har digital transformation som kernestrategi, ifølge en analyse fra Huawei.
Huaweis consumer-forretning tog også store skridt i 2016. Både globalt og i Danmark. På globalt plan sendte Huawei mere end 139 millioner smartphones i handlen og forretningen voksede 44 %. I Danmark rundede Huawei 200.000 solgte smartphones og fordoblede dermed antallet af solgte enheder på et stagnerende marked i forhold til 2015. Huawei har ikke mindst fået bedre fat i high-end segmentet og har solgt langt flere topmodeller end tidligere, hvor især P9 blev taget godt imod, men også den prisvenlige P9 lite hittede hos de danske forbrugere.
Huaweis 2016-årsrapport er revideret af det uafhængige revisionsselskab KPMG. Rapporten kan læses her: