Hurtig konfiguration af sikkerhedssystemer til maskiner

Rockwell Automation introducerer nyt konfigurationsværktøj, der gør det lettere at designe sikkerhedssystemer til maskiner.

Rockwell Automation lancerer et nyt konfigurations- og designværktøj, som hjælper systemingeniører, der beskæftiger sig med maskinautomation, med at spare tid ved design af sikkerhedssystemer. Rockwell Automations konfigurationsværktøj Safety Automation Builder (SAB) hjælper brugerne med at navigere rundt i sikkerhedssystemets designproces og anvender de globalt bedste praksisser.

SAB-værktøjet kan downloades gratis fra Rockwell Automations hjemmeside. Det guider ingeniørerne gennem sikkerhedssystemets designproces ved at give muligheder for layout, analyse af sikkerhedens Performance Level samt produktvalg vha. Allen-Bradley-produkter.

Performance Level-analysen bruger IFA’s SISTEMA-softwareværktøj (Safety Integrity Software Tool for Evaluation of Machine Applications), som er baseret på den globalt anerkendte standard EN ISO 13849-1.

- Lanceringen af nye sikkerhedsværktøjer vil fortsat understøtte Rockwell Automation’s førende markedsposition. Deres nye værktøj Safety Automation Builder giver vejledning i design af sikkerhedssystemer vha. af verdens bredeste portefølje inden for sikkerhedsautomation, hvilket giver kunderne én pålidelig leverandør af den sikkerhedsekspertise, de har behov for.

Sætter strøm til processen

- Normalt skal ingeniørerne gennem en omfattende proces med at udskrive tegninger af maskinlayout, tegne faste og bevægelige afskærmninger og identificere potentielt farlige adgangspunkter og påkrævede sikkerhedsfunktioner, udvælge sikkerhedsindgange, udgange, logiske enheder samt beregne det opnåede Performance Level for det sikkerhedsrelaterede styresystem. Dette resulterer i en liste af påkrævede materialer og sikkerhedsberegninger, som ingeniørerne skal omsætte til dokumenter, tegninger og rapporter. SAB-softwaren automatiserer sikkerhedsudvælgelsesprocessen og hjælper med at gøre systemdesignet hurtigere og minimere menneskelige fejl, fortæller Martin Petersen, produktchef hos Rockwell Automation.

Guide til nødvendige afskærmninger

Med SAB-værktøjet importerer brugerne et billede af maskinen eller linien. Ved at svare på en række spørgsmål i programmet guides brugeren til at vælge de nødvendige afskærmninger. Dernæst kompilerer softwaren alle produktvalg, genererer en stykliste og kompilerer de data, der er nødvendige for at udfylde SISTEMA.

SISTEMA angiver det opnåede Performance Level for sikkerhedssystemet vha. EN ISO 13849-1 principper via en automatisk beregning. Som en del af denne proces får brugerne også en SISTEMA projektfil.

SAB-softwaren kan downloades fra Rockwell Automations hjemmeside. For at få det optimale ud af dette nye værktøj, bør brugerne også downloade og køre SISTEMA for PL calculations og Rockwell Automations Proposal Works software for product selection and bill of material output.

Rockwell Automation har også frigivet Safety Functions (sikkerhedsfunktioner), som er designdokumenter, der indeholder detaljeret information om mange sikkerhedsmetoder, herunder specifik funktionalitet, kategoridata for performanceniveau, samt påkrævede indgangs-, logiske og udgangskomponenter. Disse dokumenter omfatter styklister, eldiagrammer, en SISTEMA-projektfil samt verificerings- og valideringsplaner.

24/4 2013