IBM fører patentlisten
For 23. år i træk har IBM tegnet flest patenter i USA. Alene i 2015 har giganten således fået tildelt 7335 patenter, hvilket er ca. 2300 flere end Samsung, der er placeret på andenpladsen.
IBM topper for 23. år i træk listen over antallet af tildelte patenter i USA med sammenlagt 7.355 patenter i 2015.Cognitive computing og cloud stod alene for over 2.000 patenter, hvilket understreger IBM’s arbejde med nye teknologier, der hjælper maskiner med effektivt at lære, forstå og behandle enorme mængder data, mens de interagerer med mennesker på en naturlig og velkendt måde.
- I løbet af de 23 år hvor vi har toppet listen, har selskabets medarbejdere tegnet over 88.000 amerikanske patenter. IBM’s investeringer i research og udvikling fortsætter med at skabe fremtiden for IT gennem cognitive computing og cloud-platformen, som vil hjælpe vores kunder med at drive deres forandringsprocesser på tværs af en række brancher, siger Ginni Rometty, bestyrelsesformand og CEO for IBM.
Med over 7000 patenter i 2015 indtager IBM sin førerposition med et solidt forspring til de næste på listen, Samsung og Canon, og fik næsten 50% flere patenter end Samsung.
I 2015 var over 8.500 IBM-medarbejdere involverede i det samlede antal patenter på tværs af USA og 46 lande i hele verden inklusive Danmark. Medarbejdere baseret uden for USA stod sidste år for 36 % af IBM’s patenter.
Top 10 over tildelte patenter i USA i 2015 ifølge data leveret af IFI CLAIMS Patent Services:
1 IBM 7,355
2 Samsung 5,072
3 Canon 4,134
4 Qualcomm 2,900
5 Google 2,835
6 Toshiba 2,627
7 Sony 2,455
8 LG Electronics 2,242
9 Intel 2,048
10 Microsoft 1,956