Intel omsætter for 53,3 milliarder
Intel er fortsat med en klar margin verdens største chipproducent.
Intel Corp. har netop offentliggjort regnskab for fjerde kvartal af 2012 og dermed også hele 2012. Årsresultatet viste omsætning på 53,3 milliarder dollar, med driftsindtægter på $14,6 milliarder, en nettoindtægt på 11 milliarder dollar samt EPS på 2.13.- Fjerde kvartal gik stort set som forventet, da det finansielle klima forsat er udfordrende, siger Paul Otellini, Intel President og CEO, der fortsætter:
- Vi har gjort enorme fremskridt over hele forretningen i 2012, hvor vi kom ind på markedet for smartphones og tablets, arbejdede tæt sammen med vore partnere med sigte på at 'genopfinde' pc'en med mere. Når vi nu træder ind 2013, er vi qua vores stærke produktportefølje godt positioneret til at introducere en ny bølge af Intel innovationer.