Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Intelligente vandstandsmålinger sparer tid og giver bedre overblikEn vandstandslogger bliver her installeret i en sø i projektområdet i Egedal.

Intelligente vandstandsmålinger sparer tid og giver bedre overblik

Danmarks næststørste vand- og spildevandsselskab NOVAFOS bruger i et innovativt projekt i Nordsjælland en teknologi, som giver nye muligheder for at overvåge vandstanden online.

IoT er i høj grad også ved at transformere forsyningsselskaberne Det nordsjællandske vand- og spildevandsselskab NOVAFOS, som er Danmarks næststørste, har bl.a. gjort sig nogle værdifulde erfaringer med IoT i et innovativt projekt.

For at overvåge vandstanden i et område i Egedal, har NOVAFOS koblet sensorer - såkaldte vandstandsloggere - til 13 boringer og to søer i området. Sensorerne er batteridrevne og holder hele tiden øje med vandstanden og rapporterer løbende data hjem til NOVAFOS via internettet.


På den måde kan vand- og spildevandsselskabets medarbejdere overvåge vandstanden i området efter behov uden at skulle i felten med gummistøvlerne på som førhen.

- Den største gevinst ved webbaseret grundvandsmåling er, at vi hele tiden er i kontakt med vores sensorer. Det betyder, at vi kan tilgå data øjeblikkeligt fra en hjemmeside uden at skulle ud i marken. Fra kontoret har vi desuden overblik over udstyret og opdager hurtigt tekniske fejl, siger Thomas Dahl Strandberg, projektleder i NOVAFOS.

Fordelene står i kø

Det innovative projekt i Egedal er bare ét eksempel på, hvordan Internet of Things-teknologien kan gøre arbejdsdagen i et forsyningsselskab mere effektiv.

- De intelligente vandstandsmålinger giver et mere detaljeret, rummeligt overblik over data, og man sparer en masse tid på arbejdet ved fysisk at hente data hjem fra sensorerne. Desuden er risikoen for fejl og skader mindre, og det digitale oversigtskort er intuitivt og overskueligt for forsyningsselskabet at klikke rundt i, fortæller fagleder Christian Mathias Rundblad fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS, som har udviklet løsningen til NOVAFOS.

- Det har aldrig været lettere eller billigere at indsamle sensordata, og det åbner for masser af tekniske muligheder, påpeger Klaus Christensen, som er afdelingsleder for Automation i NIRAS.

Sensorer kan nemlig bruges til mange ting. De kan måle alt fra strømforbrug, temperaturer og vandforbrug til luftkvalitet og luftfugtighed og meget mere. Når alt er forbundet, kan man lettere give et samlet billede af, hvordan for eksempel nedbør og vandstand hænger sammen og derfra vælge, hvordan man håndterer vandet i området ud fra den viden.

Machine learning er fremtiden

Projektet for NOVAFOS er et lille men lovende eksempel på, at kompetencer inden for software, sensorer og data bringes i spil sammen med en ingeniørteknisk faglighed. Det lover godt for fremtiden.

Når data bliver gjort tilgængelige 'live', åbner der sig helt nye muligheder. Med machine learning er det muligt at få software til automatisk at kombinere og finde sammenhænge i de 'levende data' fra sensorerne og andre datakilder. Det giver helt nye perspektiver, forklarer Torben Bach, der er afdelingsleder i en særlig afdeling i NIRAS, som arbejder med data fra forsyningsselskaber.

- Vi bliver i stand til at lære fra fortidens hændelser og kan dermed forudsige fremtidens udvikling. Det bliver muligt at opstille modeller baseret på kunstig intelligens, så vi for eksempel kan forudsige vandmangel, oversvømmelser og brud på vandledninger, siger Torben Bach.
11/10 2019
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic
  • altoo

    altoo

    Få mere oscilloskop for pengene. Gratis undervisningsmateriale fra Keysight
  • ROHM Semiconducter

    ROHM Semiconducter

    En PMIC til NXP’s i.MX 8M Mini applikations-processor
  • altoo

    altoo

    Nyt om måleteknik. Gratis webinar. Tilbud på demoudstyr
  • congatec

    congatec

    Rugged 10 GbE infrastructure equipment