Branche, teknologi, komponentdistribution

 

Networking og ny viden blev omdrejningspunktet for EOT i Herning

Networking og ny viden blev omdrejningspunktet for EOT i Herning

Premieren på EOT - Electronics of Tomorrow - bød på nye relationer, styrkede netværk og masser af inspiration. EOT blev godt modtaget af branchen og vender tilbage i foråret 2019.

Det nye messekoncept EOT - Electronics of Tomorrow sluttede torsdag 2. november efter tre dage med smarte IoT-løsninger, fintfølende sensorer og spændende konferencer i MCH Messecenter Herning.

Hos udviklingsgruppen bag EOT og hos ledelsen i MCH var der både glæde og optimisme efter tre gode dage med premieren på Electronics of Tomorrow:

- Jeg har oplevet EOT som værende rigtig godt. Konceptet har bestået sin prøve, og der har været en fantastisk stemning både blandt udstillere og besøgende. Vi har hørt flere fra branchen sige, at det har været den bedste udstilling, de nogensinde har været med på, og vi har allerede nu fået tilkendegivelser fra virksomheder, der har udtrykt ønske om at være med næste gang. Så vi er meget glade og tilfredse og glæder os allerede nu til foråret 2019, hvor EOT vender tilbage, sagde formand for PE Professionel Elektronik, Flemming Jensen, som blev suppleret af administrerende direktør i MCH A/S, Georg

Sørensen:

- Tillykke til branchen og udviklingsgruppen, der turde tænke anderledes i etableringen af EOT og er blevet belønnet med rosende ord fra såvel udstillere som besøgende. Vi glæder os sammen med branchen over, at EOT som elektronikbranchens mødested således viser sig at være turen og tiden værd.

Begejstring over det nye koncept

Elektronikbranchens nye mødested gav rig mulighed for at skabe nye relationer, styrke netværket og lade sig inspirere af hinanden, og det var en formel, der var med til at tiltrække fagfolk fra alle afkroge af branchen, heriblandt Future Electronics som havde en stand på EOT:

- For os har EOT været en god mulighed for at vise virksomheden frem og vise, at vi er innovative og har de nyeste teknologier. Konceptet har været virkeligt godt, og vi har haft nogle rigtig gode besøg, interessante snakke og gode leads, som vi kan følge op på efter messen, sagde Niels Visgaard, Branch Manager hos Future Electronics.

Kombinationen af udstilling og konferencer var attraktiv hos de besøgende - heriblandt hos Bjarne Thomsen, indkøber hos B&K SVM A/S, som brugte EOT til at hente ny viden fra konferencer, og samtidig benyttede lejligheden til at netværke:

- Vi har været på EOT for at møde både danske og udenlandske leverandører - både nogle vi handler med, og nogle vi måske skal handle med. Den personlige kontakt - selv i elektronikindustrien - er meget vigtig for os, fortalte Bjarne Thomsen.

Flere startups havde også benyttet muligheden for at udstille på EOT, og de havde torsdag mulighed for at deltage i en Startup Pitch Contest. Her blev det GamesOnTrack, som med deres indendørs positionsløsning til model- og spilindustrien, løb med førstepræmien på 50.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen gik til Plan2fly og Climaid.

Fremtidens elektronik blev vist

De mange aktiviteter var kendetegnende for EOT, hvor der blev sat fokus på morgendagens elektroniske udfordringer og løsninger gennem både udstilling, konferencer og workshops. Her var emner som Internet of Things, innovation, iværksætteri og fremtidens teknologier en del af dagsordenen, da kendte navne som blandt andre Google-konsulent og robotbilsudvikler Brad Templeton, international embedded-ekspert Clive "Max" Maxfield samt serie-iværksætter og investor Jesper Buch gav foredrag på EOT.

EOT blev arrangeret i et tæt samarbejde mellem MCH og brancheorganisationerne Ingeniørforeningen IDA, PE Professionel Elektronik og DI Digital samt en række førende repræsentanter på udstillersiden.

EOT vender tilbage i MCH Messecenter Herning i foråret 2019.
3/11 2017
Produktlinks
Find din leverandør:

Mekanik underleverandør

Test & Måleudstyr

Test laboratorier

Tilføj dit firma
  • Texim

    Texim

    Focus Suppliers Nordic