Nordiske virksomheder mangler tillid til Big Data

Ny stor undersøgelse fra EMC tager pulsen på Big Data: Er der kun tale om et 'hypet' buzz-ord, eller kan det bruges til noget?

EMC har netop offentliggør resultaterne af en undersøgelse, hvor 489 it-beslutningstagere fra Norden (Danmark, Sverige, Norge og Finland) har tilkendegivet deres holdning til Big Data og den nuværende it-transformations betydning for deres virksomhed.

 

Undersøgelsen tegner et billede af et erhvervsliv, der kan se en forbedring af beslutningsprocesser som følge af Big Data, men kun så småt er kommet i gang med at skabe en indvirkning på virksomhedens konkurrencemæssige differentiering og evne til at imødegå risici:

 

• 62 % af de adspurgte svarede, at beslutningerne i deres virksomhed kunne blive forbedret ved bedre udnyttelse af Big Data, men kun 19 % mener at deres ledelser stoler på viden fra Big Data, når de tager større forretningsbeslutninger

 

• 18 % siger de allerede har opnået en konkurrencemæssig fordel som resultat af Big Data analyse

 

• 34 % mener at de industrier, der benytter de nye teknologier, vil være dem, der får succes

 

• 31 % mener at Big Data teknologi vil vise sig vital i identificering af og beskyttelse mod cyber-angreb. Dette kan vise sig at blive afgørende, idet kun 57 % er sikre på, at de kunne gendanne al data, hvis det var nødvendigt.

 

- Vores undersøgelse viser, at virksomhederne i Norden så småt er begyndt at se den forretningsmæssige værdi af Big Data. Men når stadig kun 18 % siger at de har oplevet konkurrencemæssige fordele, viser det med al tydelighed, at vi stadig har en stor opgave foran os i at få synliggjort den forretningsmæssige gevinst som blandt andet Big Data-teknologierne kan give virksomhederne, siger Peter Perregaard, adm. dir. for EMC i Danmark.

 

De nordiske virksomheder har et stykke vej endnu, før de høster fordelene ved Big Data teknologierne:

 

• 43 % af virksomhederne har ingen nuværende planer for at implementere Big Data teknologi.

 

• Selvom budget (56 %) er den vigtigste faktor for generelle forretningsbeslutninger, er den største grund til ikke at indføre Big Data teknologi, at der ikke er en klar business case eller fastslået ROI (53 %).

 

-For bare få år tilbage blev 'cloud' også betragtet som bare et nyt buzz-ord. I dag forstås det af alle og er blevet en udbredt strategi, der stadig vokser.  Vi ved at en stor del af de nordiske virksomheder allerede har - eller er i gang med - at virtualisere og skabe cloudbaserede løsninger, siger Peter Perregaard.

 

- Vi vil se nøjagtig det samme med Big Data. Flere topchefer herhjemme er begyndt at fokusere konkret på teknologierne som en naturlig del af den IT-transformation de er i gang med. Flere har endda fuldt software-definerede infrastrukturer, og sammenholdt med Big Data analytics vil vi se en fleksibilitet og en forstærket konkurrenceevne i Norden uden fortilfælde, siger Peter Perregaard, adm. dir. for EMC i Danmark.

 

It-transformationen i Norden

 

EMC’s undersøgelse tegner et tydeligt billede af, at virksomheder i Norden fokuserer på at konkurrere lokalt og globalt ved at benytte sig af innovation på it-området:

 

• De største forretningsmæssige prioriteringer, som driver it-transformering i Norden, er forretningsprocesser og driftseffektiviseringer (61 %), samt innovation i løsninger og produktudvikling (35 %)

 

• 64 % rapporterer, at deres virksomhed opfatter teknologiske investeringer som en strategisk vej til at opnå sine mål

 

• 64 % mener at det vil være en udfordring at opbygge kompetencerne til, at man vil

kunne holde trit med it-innovationen over de næste tre år.

 

• Kun 59 % mener at deres organisation har det rette niveau af kompetencer og viden til at kunne gennemføre forretningsprioriteterne succesfuldt.

 

• 56 % mener at den største barriere, ved at skulle gøre op med forretningsprioriteringerne, er kulturen i virksomheden.

 

- Med den IT-transformationsbølge vi har set de seneste par år, der har haft stort fokus på cloud og virtualisering, giver undersøgelsens tal om IT-kompetencer dog også anledning til bekymring: hvis 64 % forventer, at det bliver en udfordring at holde det IT-faglige niveau, må vi som producent og leverandør af de nye teknologier være med til at sikre, at de interne kompetencer styrkes og forankres, understreger Peter Perregaard.
8/11 2013