Ny forskning baner vejen frem for mindre dansk teknologivirksomhed CEO og stifter Mads Tvillingegaard Bonde tror på en lys fremtid for teknologivirksomhedens virtuelle laboratorier – og han bakkes op af både forskningsmiljøet og erhvervslivet.

Ny forskning baner vejen frem for mindre dansk teknologivirksomhed

En ny undersøgelse,viser at over 80% af de studerende finder det mere interessant at bruge virtuelle laboratorier i undervisningen, og det er ikke kun interessen som øges væsentligt ved brugen af virtuelle laboratorier. Karakterne bliver også bedre.

Labster er en lille dansk teknologivirksomhed, som har udviklet virtuelle forsøgslaboratorier, som allerede i dag bruges af tusindevis af studerende i Danmark og i resten af verden. Labster samarbejder med prominente universiteter som Stanford University og Berkeley Univerity i USA, og nu har det anerkendte tidsskrift Nature Biotechnology også givet dem deres blå stempel for, at brugen af virtuelle laboratorier i undervisningen er vejen frem.

Forsøgslaboratorier er enormt dyre og en anselig omkostning for gymnasier og universiteter. Med de virtuelle laboratorier kan de studerende få et mindst lige så avanceret laboratorium til en brøkdel af, hvad et fysisk laboratorium koster.

- Vi er enormt glade for, at den nye forskning understøtter vores egne studier i brugen af virtuelle laboratorier. Vi ser en stor interesse for vores produkter både herhjemme og i udlandet, og vi håber at disse nye studier fremadrettet vil være med til at understøtte den positive udviklling, siger Mads Tvillinggaard Bonde, CEO og stifter af Labster.

CEO og stifter Mads Tvillingegaard Bonde tror på en lys fremtid for teknologivirksomhedens virtuelle laboratorier – og han bakkes op af både forskningsmiljøet og erhvervslivet.

Teknologien giver også i højere grad de studerende mulighed for at udføre flere og mere avancerede forsøg. Forsøg som de ellers ikke ville have adgang til i undervisningen, enten på grund af mangel på dyrt og avanceret teknologisk laboratorieudstyr, eller fordi forsøgene ofte er for farlige for eleverne selv at udføre.

Den nye undersøgelse bekræfter Labsters egne tidligere studier, og finder at over 50% af de studerende direkte finder undervisningen i de naturvidenskabelige fag kedelig eller meget kedelig. Efter indførelsen af de virtuelle laboratorier i undervisningen, er begejstringen dog helt anerledes, og en højere karakter afspejler de studerenes højere motivation og engagement ved brugen af de virtuelle simulatorer.

Der er akut mangel på studerende på mange af de naturvidenskabelige uddannelser i Danmark, og det er netop til disse fag, at Labster har udviklet deres virtuelle laboratorier. Derfor er det også en fantastisk nyhed for erhvervslivet, når undersøgelsen konkluderer, at næsten halvdelen af de adspurgte danske gymnasieelever svarede, at efter de havde prøvet Labster, ville de i høj grad overveje at fortsætte på en naturvidenskabelig uddannelse.

Labster er støttet af flere offentlige og private fonde. Senest har de modtaget 9 millioner kroner fra regeringens nyoprettede InnovationsFond, som har til formål fremme teknologisk udvikling i Danmark.

Undersøgelsen er publiceret 1 juli 2014 af det anerkendte akademiske tidsskrift Nature Biotechnology.

27/6 2014