Ny sikkerhedsrapport: Ansatte downloader skadelig software hvert 4. sekund
Virksomheder kæmper mod en ni-dobling i mængden af ukendt malware, der betyder, at medarbejdere downloader ny ondsindet software hvert 4. sekund, viser to nye Check Point undersøgelser.
Check Point Software Technologies Ltd har offentliggjort to nye undersøgelser, Check Point 2016 Security Report og Exploits at the Endpoint: SANS 2016 Threat Landscape Study. De afslører begge alvorlige sikkerhedsproblemer hos virksomheder og kommer samtidig med vigtige anbefalinger til IT-chefer for at kunne styrke sikkerheden mod nye internettrusler.Undersøgelserne viser bl.a.:
• Ukendt malware fortsætter sin eksponentielle vækst. Eksperterne fandt en ni-dobling i mængden af ukendt malware, der plager virksomheder. Stigningen er drevet af medarbejderne, der utilsigtet downloader ny ukendt malware hvert 4. sekund. I alt er der i undersøgelserne fundet tæt på 12 millioner nye typer af malware hver måned. Dermed er der opdaget mere ny malware i de seneste to år end i hele det sidste årti.
• Sikkerheden følger ikke med på de mobile enheder. Med smartphones og tablets, der udgør 60 % af den tid, der bruges på digitale medier, er virksomheders mobile enheder på en og samme tid både en god mulighed for større produktivitet og en sikkerhedsrisiko. Ansatte ønsker ikke at være årsagen til et brud på sikkerheden, men en ud af fem medarbejdere vil alligevel være skyld i angreb enten ved at downloade mobil malware eller bruge et ondsindet Wi-Fi netværk.
• Endpoints er den foretrukne indgang for angreb. I de adspurgte virksomheder er endpoints den mest almindelige årsag til brud på sikkerheden, og dermed det vigtigste område af en virksomheds IT-sikkerhed, da hackere bruger e-mail i 75 % af tilfældene. 39 % af angrebene på endpoint omgår samtidig netværksfirewallen.
- Der dannes milliarder af nye forbindelser hvert minut, og verden er mere globalt forbundet end nogensinde før. Nyskabelser som cloud, mobility og IoT ændrer de måder, vi implementerer, bruger og sikrer vores teknologi, siger Mårten Toll-Söderblom, Country Manager, Check Point Danmark.
- Der kommer mere og mere malware, som traditionelle sikkerhedsteknologier er magtesløse over for. Derfor kræver det, at virksomheder hele tiden skal være et skridt foran noget, de hverken kan kontrollere eller vide noget om, og på den måde forhindre angreb før de sker.”
I sikkerhedsrapporten fra Check Point analyserer eksperter aktiviteten i mere end 31.000 gateways på verdensplan. Dette har afsløret detaljer om angrebstendenser, hvad virksomheder støder på af både kendt og ukendt malware og betydningen af mobile enheder i virksomheden. I den seneste SANS 2016 Threat Landscape Study udført sammen med SANS Institute, der underviser og forsker i sikkerhed, indgik mere end 300 IT-sikkerhedsfolk fra hele verden i undersøgelsen.
Begge rapporter konkluderer, at fælles temaer som avanceret trusselsbekæmpelse, mobile device beskyttelse og muligheden for at segmentere og nøje overvåge netværk, alle er vigtige sikkerhedskomponenter for den moderne virksomhed. Tilsammen giver undersøgelserne et omfattende overblik af det fulde trusselsbillede fra netværk til endpoint, og understreger nødvendigheden af at have førsteklasses sikkerhedsarkitektur for at kunne håndtere de nuværende og fremtidige udfordringer med at have sikker IT.
For at læse den fulde 2016 Check Point Security Report:
http://www.checkpoint.com/securityreport/
De fulde resultater af Exploits at the Endpoint: SANS 2016 Threat Landscape Survey kan ses her:
https://www.checkpoint.com/webinars/sans-2016-threat-landscape-study/