Ny teknologi i Harman Kardon-soundbar
Harman International lancerer lydsystem til hjemmet, der med bl.a. trådløs subwoofer og ny type billedbehandlingsteknologi, er en god indikator for udviklingen på audio konsumermarkedet.
Harman International har lanceret det nye hjemmeunderholdningssystem Harman Kardon SB 30, som bl.a. omfatter en trådløs subwoofer, en innovativ soundbar med array-højttalere og ny lydbehandlingsteknologi, der ifølge firmaet giver en performance helt i top.SB 30 er et strømlinet all-in-one-system med en flot designet soundbar og trådløs subwoofer, der benytter ny digital lydbehandlingsteknologi, der sikrer en fyldig og dynamisk lydflade til film, sport og videospil. Det avancerede lydsystem kan forbedre lydkvaliteten fra et HDTV betydeligt, uanset hvor det placeres, da Harman Kardon SB 30 kan optimeres i forhold til rummets størrelse og lytterens placering i rummet, påpeger firmaet.
- Soundbaren er perfekt i det moderne hjem, hvor en stor del af underholdningen ses på et HDTV, og imødekommer et stærkt ønske fra forbrugerne om en bedre lyd til film og videospil. SB 30's design udtrykker den underspillede elegance, som Harman Kardon er kendt for og giver i kombination med den nye DSP-teknologi og en trådløs subwoofer et virkelighedstro lydsystem, der er lige så stilsikkert og afdæmpet i sit udtryk, som det er rent i lyden, siger Erling Sørensen, der er Harman Kardon ansvarlig i Danmark.
Harman Kardon SB 30 har to indstillingsmuligheder for surround-sound-effekter – Virtual og Wave. Indstillingsmulighederne sammen med HARMANs teknologier gør det muligt at tilpasse SB 30 til rummets størrelse, lytterens foretrukne placering og type indhold. Indstillingen 'Virtual' er f.eks. ideel, hvis man ønsker at forbedre de traditionelle stereokanaler som f.eks. en CD ved at skabe baggrundsstemning.
Med indstillingen 'Wave' skaber transduceren surround-lydfelter til venstre og højre for at maksimere lytteområdet i større rum.
Soundbaren giver en 5.1 surroundsound gennem en innovativ triple-core digital signal processing-lydbehandling (DSP), der omfatter 13 enheder, seks 2-tommer woofere, syv 1-tommer tweeters og 11 forstærkerkanaler. Den kompakte trådløse subwoofer, der kan placeres hvor som helst i rummet, har en down-firing-bas, der sikrer, at bassen gengives præcist, og at lyden opleves mere realistisk.
Blandt de øvrige teknikker, som systemet bygger på, skal nævnes Dolby Volume og en dual-position equalizer switch. Dolby Volume-teknologien sørger for, at det samme lydniveau bevares uafhængigt af kanal eller program, der ses. Seeren risikerer med andre ord aldrig at blive blæst ud af stolen af høj lyd fra f.eks. en tv-reklame. Den anden funktion, dual-position equalizer switch, gør det muligt at indstille soundbarens centerhøjttaler alt efter, om SB 30 monteres på væggen eller placeres på et bord.
Harman Kardon SB 30 er i handlen nu, og den vejledende pris er knap 7000 kr.