Nye ansigter hos M-Comp AS

M-Comp har ansat Kim Kristensen som salgsingeniør og Cao Tuong Vu Nguyen som udviklingsingeniør.

M-Comp AS har ansat Kim Kristensen i Division Sales & Distribution som salgsingeniør. Der er tale om en udvidelse af salgsfunktionen, og Kim Kristensen kal være med til at fastholde og styrke den gode position M-Comp A/S har på det nordiske marked. Han har arbejdet med embeddede moduler og systemløsninger siden 1995, og vil servicere eksisterende og nye kunder indenfor de områder, som M-Comp arbejder med. 

M-Comp AS har desuden ansat Cao Tuong Vu Nguyen i Division Project som Development Engineer. Han kommer fra en lignende stilling hos Mekoprint AS, og skal medvirke til at udvikle CAD/CAM funktionen og dokumentationsafdelingen i divisionen.

Cao Tuong Vu Nguyen´s ansættelse er et led i den positive udvikling, som projektafdelingen står i, han vil blandt andet arbejde med udarbejdelse af dokumentation på såvel eksisterende produkter som på nye projekter.

13/11 2013