Panasonic stopper plasmaproduktion

En æra er forbi: Panasonic har besluttet at stoppe produktionen af plasmaskærme, og firmaet vil i stedet kaste alle kræfter ind på at videreudvikle 4K Ultra HD-tv samt OLED-teknologien.

Panasonic stopper produktionen af plasmaskærme fra december 2013 og afslutter salget af skærmene ved udgangen af marts 2014. Beslutningen er taget med afsæt i de markanet forandringer, man i øjeblikket ser på konsumer-elektronikmarkedet, samt det faktum, at der en faldende efterspørgsel efter plasma-tv.



- Vi vil fortsætte med at koncentrere os om at udvide salget og tilbyde et stærkt line-up af nye tv-modeller ved hjælp af alle de erfaringer, vi har høstet inden for fladskærme. Fremadrettet vil vi bruge alle resuser på at holde førerpositionen inden for 4K Ultra HD-teknologien, siger Calina Gavril, Nordic Product Manager, Panasonic.



Med Panasonics nye tv-strategi intensiveres produktionen og udviklingen af markedets bedste 4K-tv. Fornyligt lancerede Panasonic verdens første Ultra HD-TV med 4K 50/60P-input baseret på HDMI 2.0 og DisplayPort1.2a specifikation. Som et af branchens førende tv har TX-L65WT600 indbygget 4K H.264 (MPEG4)-dekoder, så man både kan afspille 4K-videofiler via USB og SD-kort og se 4K-indhold direkte fra nettet.



Panasonics plasma-tv har i flere år været anerkendt for bemærkelsesværdig god billedkvalitet og funktionalitet. Plasma-serierne ST, VT og ZT har modtaget adskillige priser i 2013 og var en vigtig del af Panasonics udvikling af plasma-teknologi. Branchens førende og prisbelønnede plasma-tv vil stadig være tilgængelig i butikkerne til julehandlen. Panasonic oplyser, at der fortsat ydes support af plasmaskærme efter marts 2014.
1/11 2013